|
– Har du lyst til at blive klogere pÃ¥ sundhedsomrÃ¥det, og vil du vide mere om planer, initiativer og sundhedspolitik i Norddjurs Kommune? Har du lyst til at deltage i sundhedsdebatten? SÃ¥ kig indenfor i det nye afsnit om sundhed i Norddjurs Kommune, lyder opfordringen fra kommunen.
Man finder afsnittet øverst til højre på siden under »Din Mening«, hvor der også er et afsnit om skolekvalitet.
I den nye sektion kan man give sin ærlige mening om kommunens service på sundhedsområdet, og man kan følge med i, hvad andre mener. Samtidig kan man følge hele udviklingen på området, da en lang række relevante dokumenter, rapporter og andet informationsmateriale løbende bliver lagt ind på siden, så man hele tiden har mulighed for at danne sig et overblik.
Sundhedssektionen kommer også til at indeholde nyheder og baggrundshistorier fra et område, der betyder rigtig meget for borgerne på Norddjurs. Og som derfor også betyder rigtig meget for kommunen. |