Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Toyota introducerer sin nye familiebil

Næste generation af Toyotas familiebil er klar til det danske marked med nyt navn og nyt format.

Bil
Toyota introducerer sin nye familiebil
Næste generation af Toyotas familiebil er klar til det danske marked med nyt navn og nyt format.

Navnet er Auris - afledt af aurum, som er det latinske navn for guld.

Auris afløser Corolla 3- og 5-dørs hatchback, som ikke bare er Toyotas, men verdens til dato mest solgte bilmodel. Corolla er produceret i over 32 millioner eksemplarer. Hvorfor så skifte navn, når det gamle har fungeret så overbevisende i mere end 40 år?


Den nye Toyota Auris er nu at finde på Trekanten 20 hos Toyota Grenaa, som er klar til at præsentere bilens mange spændende kvaliteter.

Fordi Auris repræsenterer et nyt udviklingstrin og en ny måde at gribe tingene an på. Auris henvender sig til en bredere og mere forskelligartet købergruppe. Med Auris vil Toyota tiltrække nye kunder til det såkaldte C-segment - ikke bare købere, der kommer fra mindre biler, men også bilister, der skifter fra en større bil og er vant til plads og komfort, men ønsker en bil i et mere kompakt og praktisk format.

Auris er ny fra inderst til yderst. Sådan er den konstrueret og designet: indefra og ud. Bilen er så at sige bygget rundt om fører og passagerer, og resultatet er blevet en usædvanlig rummelig kabine med komfort på et højt niveau.

Førerpladsen er rykket bagud for at skabe en perfekt kørestilling. Alligevel er sædeafstanden blevet øget til 91 centimeter for at give rigelig plads ogsÃ¥ til bagsædepassagerernes ben. Det delte bagsæde har justerbare ryglæn, som med en étgrebs-mekanisme gør det muligt i et snuptag og med én hÃ¥nd at fælde sædet ned i vognbunden – uden at det er nødvendigt at fjerne nakkestøtterne.

Auris er formgivet i Toyotas ED2 designstudier i Sydfrankrig, og bilen bygges i Europa. Den nykonstruerede undervogn er sat op til kørsel under europæiske forhold og til europæisk kørestil. Med nyt, vridningsstabilt karrosseri, stor sporvidde og lang akselafstand har Auris urokkelig retningsstabilitet, fast greb i kurverne og præcis og direkte styring og dermed aktiv sikkerhed på højeste niveau.

Alle varianter har det elektroniske stabilitetssystem VSC samt bremseassistent og Traction-Control.

Der er fire udstyrsniveauer og fem forskellige motorer at vælge imellem - to benzinmotorer og tre dieselmotorer. Den absolutte topmodel - Auris 2.2-liter D-4D Clean Power har sit eget overdådige udstyrsniveau, Sol Sport, og dertil den bjørnestærke dieselmotor med 177 hestekræfter og uovertruffen ren udstødning. Motoren har et drejningsmoment på 400 Nm, og til at håndtere de mange kræfter har bilen en multilink-bagaksel af samme konstruktion som Avensis.

Priserne begynder ved 225.834 kroner, og eksempelvis koster en 3-dørs Auris 1.6 Dual VVT-i med Luna-udstyr, som bl.a. omfatter aircondition, 252.239 kroner plus levering og eventuel metallak.

Auris er allerede til salg hos de danske Toyota-forhandlere, og yderligere informationer kan ses på www.toyota.dk. Den lokale Toyota-forhandler finder man på Trekanten i Grenaa.



Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam