|
Dagens guldbrudepar var fhv. slagterekspeditrice Agnete Velling (71 år) og pensioneret toldassistent Ove Velling (75 år), Åhavevej 16, Grenaa. Parret, der tidligere har boet på Bellisvej, fejrede 50 gode år sammen med en fest lørdag eftermiddag på Hotel Havlund i Grenaa.
Blandt gæsterne var den 75-årige Ove Vellings 95-årige mor, Frederikke Velling, som bor i Als ved Hadsund.
Frederikke Velling er stadig åndsfrisk, mens det kniber med bentøjet, så hun må bruge rollator. Hjemme i Als kører hun ture på sin tre-hjulede el-cykel.
Det er anden gang, at Frederikke Velling er med til et barns guldbryllup. Første gang var for tre år siden, da hun deltog i en datters guldbryllupsfest i Als. m.s. |