Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Djurs Bioenergi vil ikke opgive etableringen af et biogas-anlæg

Djurs Bioenergi har fra en yderst velbesøgt generalforsamling fået opbakning til at fortsætte bestræbelserne på at få etableret biogas-fællesanlæg på Djursland.

Nyheder
Djurs Bioenergi vil ikke opgive etableringen af et biogas-anlæg
Djurs Bioenergi har fra en yderst velbesøgt generalforsamling fået opbakning til at fortsætte bestræbelserne på at få etableret biogas-fællesanlæg på Djursland.

Selskabet var langt med sagsbehandlingen af det ene anlæg ved Fornæs Rensningsanlæg, da amtet blev nedlagt ved nytår. Norddjurs Kommune skal nu overtage sagen, hvis eller når der opstår en mulighed for afsætning af varmen i Grenaa. Indtil da er dette anlæg sat på standby.



Regeringens udmeldinger om planer for etablering af 50 nye biogasfællesanlæg i Danmark, positive udmeldinger fra Varmeplan Århus om muligheder for afsætning af spildvarme, og en aftale om køb af en optimal grund nordvest for Mørke, har fået Djurs Bioenergi til umiddelbart efter nytår at sende en principansøgning til Syddjurs Kommune med henblik på at få en politisk beslutning til etablering af et anlæg på Andivej 59, 8544 Mørke.

Djurs Bioenergi nyvalgte formand, gårdejer Jens Hjort Jensen siger, at ideen om biogasfællesanlæg på Djursland er for god til, at den skal lægges i mølposen.

Der findes simpelthen ikke bedre og billigere løsninger på de udfordringer, vi har med fordeling af husdyrgødningen på Djursland. Jeg er også sikker på, at de kommende reduktioner i lugtgener ved udbringning af gylle i voksende afgrøder, og den bedre udnyttelse af husdyrgødningens næringsstoffer er noget, som er såvel i landbrugets som i samfundets og miljøet interesse, udtaler Jens Hjort Jensen og slutter af med at konstatere, at det jo er oppe næsten dagligt i medierne, at vi skal producere og anvende mere vedvarende energi, og biogas er uden sammenligning den billigste måde at reducere vores CO2 udledning på.

Et biogasanlæg producerer el og varme via en gasmotor. Djurs Bioenergi’s anlæg vil ikke skulle behandle husholdningsaffald og andet affald, som på andre anlæg har givet anledning til lugtgener.

Interesserede kan følge med i projektet på hjemmesiden www.djursbioenergi.dk



Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam