|
Planen om at flytte færgelejet ved Grenaa Havn ud mod Fornæs mod nord bliver efter alt at dømme skrinlagt. Et enigt økonomiudvalg i Norddjurs Kommune besluttede tirsdag, at der skal arbejdes videre med en strategiplan for de to havne, men med den bemærkning, at færgehavnen IKKE flyttes, og at der ikke arbejdes videre med den del af projektet.
Det betyder, at både Stena-færgen og Anholt-færgen bliver liggende syd for Grenaa som nu. Forslaget til strategi for de to havne kommer til endelig behandling på det kommende åbne møde i kommunalbestyrelsen tirsdag 10. april kl. 17oo på Norddjurs Rådhus i Grenaa.
Både sydhavnen i Grenaa og havnen ved Bønnerup Havn har været drøftet i løbet af 2006/2007 med møder i både Grenaa og Bønnerup. Kultur- og Udviklingsudvalget skal nu arbejde videre med ideer og udvikling af de to havne.
Økonomiudvalget vedtog også tirsdag, hvem der kommer til at sidde i styregrupper og arbejdsgrupper i strategiarbejdet. |