Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ã…rhus Stiftstidende A/S har overtaget Grenaa Bladet ApS!

Knap 15 medarbejdere her på Grenaa Bladet blev onsdag morgen i denne uge orienteret om, at deres virksomhed er solgt til Midtjyske Medier omfattende Århus Stiftstidende A/S og De Bergske Blade A/S.

Erhverv

Ã…rhus Stiftstidende A/S har overtaget Grenaa Bladet ApS!

Knap 15 medarbejdere her på Grenaa Bladet blev onsdag morgen i denne uge orienteret om, at deres virksomhed er solgt til Midtjyske Medier omfattende Århus Stiftstidende A/S og De Bergske Blade A/S.

Og herunder, at deres virksomhed vil blive drevet videre som en selvstændig ugeavis med den hidtidige ejerfamilie, familien Skaanning Olesen, ved roret. En lignende orientering blev givet til medarbejderne på Djurslandspostens, Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis' kontor i Grenaa. Grenaa Bladet har gennem mere end 30 år været ejet og drevet af bogtrykker Ole Skaanning Olesen og hans familie. På medarbejdersiden tæller de hustruen Grethe Olesen (kontor), datteren Dorthe Skaanning Olesen (bogholderi) og sønnen Simon Skaanning Olesen (distribution). Virksomheden udgiver Grenaa Bladet, Lokalbogen Norddjurs (den lokale telefonbog), Sommeravisen i Ebeltoft samt en række forskellige tryksager. Virksomheden har til huse på adressen Storegade 37 - midt i Grenaa - hvorfra der i øvrigt har været drevet avis siden 1915, idet »Djurslands Venstreblad« blev trykt på adressen fra 1915 til 1946. Grenaa Bladet har i adskillige år været den hårdeste konkurrent til ugeavisen Djurslandsposten, der udgives af Midtjyske Medier. Overtagelsen af Grenaa Bladet sker pr. den 1. april. Køber er som nævnt Midtjyske Medier omfattende Århus Stiftstidende A/S og De Bergske Blade A/S.

Den første udmelding fra den nye ejer går på, at Grenaa Bladet vil blive drevet uændret videre. Det vil sige med den nuværende medarbejdstab 100% intakt. På længere sigt vil der dog utvivlsomt ske ændringer af én eller anden art. Men meldingen fra de nye ejere lyder altså kortfattet således: Fortsæt det gode arbejde!

Det har været magtpåliggende for os at sikre, at vores dygtige medarbejdere kunne fortsætte under det nye ejerskab. Ellers havde vi ganske enkelt ikke solgt virksomheden. Når vi har besluttet os for at sælge nu, hænger det sammen med tre ting: Vi har fået et rigtig godt tilbud fra Midtjyske Medier, vi er blevet lovet, at virksomheden kører uændret videre - inklusive mig og Grethe, men som almindeligt ansatte medarbejdere - og endelig det, at vi begge to har nået en alder, hvor vi jo må se i øjnene, at vi jo ikke er nogle årsunger længere. Så flere ting har spillet ind i vores beslutning om at sælge, siger Ole Skaanning Olesen.

Der udgives i alt syv ugeaviser på Djursland, konkurrencen er intens og vil fortsat være det.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam