|
|
|

05/05 2023 Fyraftens-andagt i Grenaa Kirke ved sognemedhjælper Elisabet Hjertmann
Onsdag den 11. april kl. 17.00 er det sognemedhjælper Elisabet Hjertmann, der står for fyraftensandagten i Grenaa Kirke. Temaet for andagten bliver »Håbets sange«.
| Tro & Samfund | |
Fyraftens-andagt i Grenaa Kirke ved sognemedhjælper Elisabet Hjertmann
Onsdag den 11. april kl. 17.00 er det sognemedhjælper Elisabet Hjertmann, der står for fyraftensandagten i Grenaa Kirke. Temaet for andagten bliver »Håbets sange«. | |
Man skal synge om håb og høre digte, der handler om håb, og Elisabet vil ind imellem fortælle om sine overvejelser og erfaringer med håb. Man skal synge Kaj Munks »Den blå anemone«, en sang fra klostersamfundet Taizé, en ny påskesalme af Hans Anker Jørgensen, »Spøgelset«, og »Du skal plante et træ« af Piet Hein.
Når Elisabet Hjertmann har valgt temaet om håbets sange, skyldes det hendes personlige erfaring af, hvor vigtigt det er at leve livet på et håb, der også er der, når tilværelsen bliver svær - et håb på trods. Et sådant håb kan give styrke til at gennemleve den smerte, der kommer, i stedet for at være nødt til at vende den ryggen og dermed begrænse livet. Temaet hænger for Elisabet nøje sammen med naturen. Årstiderne er et billede på sindets stemninger, og derfor skal man også synge salmer og høre digte, der handler om naturen. |
Grenaa Kirkes nu snart fhv. sognemedhjælper, Elisabet Hjertmann, står for fyraftensandagten onsdag den 11. april kl. 17.00. | Er læreruddannet
Elisabet Hjertmann er læreruddannet. Hun har arbejdet som lærer i 10 år - på Bjerget Efterskole i Thy, på Jægergården i Gjerrild og på Voldby Skole. I et år har hun været sognemedhjælper ved Grenaa Kirke, men desværre har hun valgt at vende tilbage til lærergerningen, så denne fyraftensandagt er også en afsked med hende. Elisabet er gift med Henrik Olesen, og de har 3 børn, Aslak, Maja og Sigrid Iselin.
Når Elisabet ønskede at arbejde ved kirken er det fordi hendes tro altid har betydet meget for hende. Hun har igennem livet oplevet, hvordan hendes tro har skiftet karakter - fra at være fundamentalistisk til at være meget mere åben og rummelig. Det har især været besøg og ophold i klostret Taizé i Frankrig, der har påvirket hende. Derfor skal man også til andagten synge en sang fra dette kloster. I Taizé lærte hun, at Gud er der, uanset hvad vi mennesker tror og gør, uafhængig af hvilke regler vi sætter op omkring vores tro og gudsdyrkelse, og denne erkendelse har været en stor befrielse for hende - og en erfaring, hun gerne vil dele med andre.
Før andagten er der som sædvanlig kaffe og tid til »hyggesnak« i våbenhuset fra kl. 16.30. |
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|