|
Da standardiseringen af det trådløse net var en realitet, var grundlaget samtidig skabt for at udvikle bredbånd uden for de områder, som de kommercielle selskaber interesserede sig for.
Det stod klart, at TDC netop af kommercielle grunde ikke ville komme i udkantsområderne, og derfor måtte bredbåndsadgangen sikres på anden måde. På initiativ af blandt andre Djurslands Erhvervsråd indkaldtes der til konference på AMU Djurs i marts 2001, og det blev starten på en udvikling, der resulterede i DjurslandS.net med stiftelsen af 8 lokale egnsnet-foreninger. Derfra rullede bolden.
Foreløbig har indsatsen i Networking Djursland betydet, at ca. 5-6000 husstande, institutioner og erhvervsvirksomheder på Djursland har trådløs bredbånd til ca. en tredjedel af den pris, de professionelle udbydere forlanger - og endda med større kapacitet. 2-300 frivillige passer de 1o egnsnet, der er grundlaget for bredbåndsadgangen.
P. t. har Networking Djursland gang i ikke færre end 18 nye projekter, der skal sikre, at beboere og virksomheder på Djursland fortsat vil få adgang til alle fordelene med IT-teknologien. Der arbejdes for eksempel med rugekasser for IT-relaterede virksomheder, fri tale og billedtelefoni samt fjernundervisning over Djurslands egnsnet og en samlet hjemmesideportal for alle på Djursland.
Networking Djursland nyder international anerkendelse for det pionérarbejde, der er udført pÃ¥ Djursland med at give udkantsomrÃ¥derne billige internet- og bredbÃ¥ndsforbindelser og arbejder nu – med støtte fra EU - pÃ¥ at udbrede konceptet i blandt andet udviklingslandene. |