Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ugen der gik

Korte nyheder fra Djursland

Nyheder

Ugen der gik

Korte nyheder fra Djursland

Stjal værktøj for 60.000 kr.

Specialværktøj til en samlet værdi af ca. 60.000 kr. er blevet stjålet fra murerfirmaet Klaus & Rasmus Jakobsens lagerhal på Energivej i Grenaa. Der er tale om forskelligt murerværktøj, som gerningsmændene formentlig vil forsøge at sælge.

Politiet efterlyser vidner til indbruddet, der fandt sted natten til tirsdag den 10. april.


Fire jagtvåben stjålet fra villa

Et helt våbenskab med fire jagtvåben er blevet stjålet ved et indbrud i en villa på Langager i Hornslet. Tyvene kom ind ved at opbryde et vindue og kørte væk med våbenskabet. Det indeholdt tre jagtgeværer og en jagtriffel. Villaens ejer arbejder ved Skov- og Naturstyrelsen.


Bil med tre unge rullede rundt på mark

For høj fart var formentlig årsag til et dramatisk biluheld i Vrinners på Mols - et uheld, som tre unge mænd slap heldigt fra. Bilen førtes af en 18-årig mand, og han havde to 17-årige kammerater med som passagerer. De kørte om aftenen ad Rolsøgårdvej, da den 18-årige i et venstresving mistede kontrollen over bilen. Den havnede på en mark, hvor den rullede rundt. Alle tre slap uskadt.


Bilist noteret for mobilsnak

Under almindelig patruljekørsel har Lokalpolitiet i Grenaa noteret tre bilister for forskellige ulovligheder. På Odinsvej i Grenaa blev en 28-årig mand fra Åbyhøj standset, fordi han talte i en håndholdt mobiltelefon under kørslen. På Rougsøvej ved Ørsted kørte en 28-årig mand fra egnen i en varebil, selv om den ikke var registreret, og der var ikke tegnet lovpligtig ansvarsforsikring.

En 25-årig mand fra Grenaa blev stoppet på Klostervej i Grenaa og noteret for ikke at medbringe sit kørekort.


Hærværk mod en pølsevogn

Pølsevognen i Mogensgade i Grenaa har været udsat for groft hærværk. Det yderste lag i en stor termorude er blevet knust, ligesom et Coca Cola-reklameskilt er ødelagt.


Ridser i lakken

Ejeren af en sort Landrover, som stod i Østergårdsparken i Ugelbølle, har anmeldt til politiet, at der er begået hærværk mod vognen. Med en skarp genstand er den blevet ridset på begge sider og på frontpartiet. Politiet søger eventuelle vidner til hærværket, der fandt sted natten til onsdag den 11. april.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam