|
Kattegatcentret arbejder på tredje år i træk sammen med Energi Danmark NRGi og Grundfos A/S om skolekonkurrencen »ENERGI nøglen til livet«.
For de fleste er det en selvfølge, at der er fisk i havet, at vi kan hente rent vand op fra jorden og få det ud af bruseren på 5. sal, at vi har varme i husene om vinteren, at vi kan lave el med vandkraft, at vi får regn og sne fra skyerne og at træerne kan få vand op i de øverste grene og blade - men vandet her på Jorden er genbrugsvand, og det kræver megen energi og teknisk snilde at flytte det rundt hele tiden, så mennesker, dyr, fisk, planter og insekter kan opretholde livet ved hjælp af vandet.
– Med konkurrencen ønsker vi at sætte selvfølgelighederne i perspektiv. Vi ser pÃ¥ de mange muligheder, som energien og vandet giver mennesket og miljøet - og pÃ¥ konsekvenserne, nÃ¥r mulighederne misbruges, siger Kattegatcentrets direktør Jørgen Møller.
Opgaven er simpel, men kan udføres avanceret:
Vand skal løftes 1 m i højden. Find en metode til at løfte vandet - og gør det!
Eleverne skulle være færdige med årets opgave til afleveringsfristen den 15. marts. Konkurrencen udfordrer klassens tværfaglige kompetencer og evner til samarbejde. En udfordring til elevernes fantasi og holdninger
– »Løft vandet« er et undervisningsforløb og en skolekonkurrence med basis i den daglige undervisning pÃ¥ skolen. I udformningen af besvarelsen skal eleverne tage udgangspunkt i de aktiviteter, der finder sted i og med vand - i dag og i fremtiden. Aktiviteter, der bÃ¥de direkte og indirekte, pÃ¥virker vores omverden: luften, jorden, vandløbene og ikke mindst vores hav, siger Jørgen Møller.
Det er muligt at arbejde med konkurrencen indenfor flere forskellige fag - enkeltvis eller på tværs: dansk, natur&teknik, matematik, billedkunst
Eleverne har skullet skabe et produkt, der kan fremlægges og forsvares overfor en dommerjury i finalen på »Den Energiske Dag« den 19. april 2007 på Kattegatcentret, hvor de 10 bedste og mest energibesparende forslag skal fremlægges af de udvalgte klasser.
Den Energiske Dag bliver også en festdag for de mere end 200 skoleelever, der vil deltage. I alt uddeles der på »Den Energiske Dag« præmier for 37.000 kroner fordelt således:
1. præmie 10.000 kr. 1 stk. - 2. præmie 5.000 kr. 2 stk. - 3. præmie 3.000 kr. 3 stk. - 4. præmie 2.000 kr. 4 stk.
Dommerne i skolekonkurrencen er: Kamma Rasmussen, natur&teknik og fysik/kemi, Katrinebjergskolen og Århus Dag- og Aftenseminarium. Per Vendelbo, billedkunst, Åby skole. Hanne Kjeldsen, dansk og skolebibliotekar, Lystrup skole. Jørgen Korsgaard, konsulent i Århus Kommunale Skolevæsen. |