|
Ligesom stereo i tidernes morgen hed HIgh-FIdelity kaldte Vic Hayes sit barn for WIreless-FIdelity. I stedet for dyre kabelløsninger viste trådløs opkobling sig hurtigt at være både billigere og hurtigere, ikke mindst i de tyndt befolkede egne.
Hvor telegiganterne gav op, tog Vic Hayes over, og ikke mindst u-landene har hans store bevågenhed. Det er desuden i høj grad denne hollandske ildsjæls fortjeneste, at trådløst Internet har vundet voldsomt indpas i de senere år. Hans helt store arbejde har bestået i en utrættelig indsats for fælles standarder på området over hele verden.
Så det var altså ikke nogen hr-hvem-som-helst, Networking Djursland-folkene havde besøg af. Kontakten blev skabt allerede ved en stor verdensomspændende konference i Himalaya, hvor den lokale fader af det trådløse Internet, Bjarke Nielsen, og Vic Hayes traf hinanden første gang.
Hayes blev så ovenud begejstret for at høre om Djurslands trådløse netværk, at han senere inviterede Bjarke Nielsen med til en højtidelighed, hvor Vic Hayes fik en stor international pris for sit arbejde for organisationen IEEE.
I mandags fik han så syn for sagen ved at besøge selve hovedkvarteret for Networking Djursland. Her fik han og hans kone hilst på staben, og senere blev de vist rundt til et par af de lokale netværk.
Og – som det helt store ”clou” – Vic Hayes blev højtideligt udnævnt til BredbÃ¥ndsinstituttets Æresprofessor! |