Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Billetsalget til dette års Lars Lilholt-koncert skudt i gang!

Til sommer er det 14. år i træk, at Lars Lilholt Band runder den smukke slotspark ved Meilgaard Slot. Det sker traditionen tro torsdag i uge 29. Billetsalget til denne folkefest er netop skudt igang.

Kultur

Billetsalget til dette års Lars Lilholt-koncert skudt i gang!

Til sommer er det 14. år i træk, at Lars Lilholt Band runder den smukke slotspark ved Meilgaard Slot. Det sker traditionen tro torsdag i uge 29. Billetsalget til denne folkefest er netop skudt igang.

Det vil sige, at alle billet-forsalgsstederne er blevet forsynet med billetter, hvilket er ensbetydende med, at man kan købe billetter til dette års koncert i samtlige SuperBrugser og Kvicklyer på Djursland og i Randers. Koncerten ved Meilgaard Slot plejer at trække en 5.-6.000 mennesker af huse.

Det er igen Nørre Djurs HK, der arrangerer koncerten. Opvarmnings-bandet er i år de lokale Djurslands Spillemændene, og det er der lidt nostalgi i, eftersom traditionen med disse Lilholt-koncerter blev startet af ét af medlemmerne af dette orkester, nemlig Carsten Sørensen, som på daværende tidspunkt var forpagter på Meilgaard Slotskro.

Lars Lilholt er primus motor i Lilholt Band. Han er sanger, violinist, guitarist, komponist og tekstforfatter i bandet. Han var en af hovedpersonerne i Kræn Bysted, som huserede på den danske folkrock-scene i 1970'erne.

I 1982 udgav Lars Lilholt Band »Og fanden dukked' op og sagde ja«. En titel, der antyder hans dybe rodfæstethed i historien, og ikke mindst i historiefortællingen. Denne udgivelse førte til dannelsen af Lars Lilholt Band. Resten er (dansk) musikhistorie...! Ud over sit eget band har han sammen med Allan Olsen og Johnny Madsen med mellemrum turneret under navnet Dalton.


Lars Lilholt og hans band gæster Meilgaard Slotspark for 14. år i træk her i 2007. Billetsalget til koncerten er netop skudt i gang.

Fem mand og en kvinde udgør i dag Lars Lilholt Bands grundstamme. Hertil kommer et hav af hjælpere, som sørger for alt det praktiske og tekniske. Nørre Djurs HK har desuden et hav af frivillige i sving både før, under og efter koncerten.

Bandets medlemmer er: Lars Lilholt, Gert Vincent, Klaus Kristian Trahne, Kristian Lilholt, Tom Bilde og Tine Lilholt. Bassisten Tom Bilde er i øvrigt af lokal oprindelse, idet han er født og opvokset i Grenaa - som søn af Lissi og Arne Bilde Olesen.



Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam