Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Storbrand var pÃ¥sat – vidner efterlyses!

Det er nu fastslået, at storbranden i beboelsesejendommen på Torvet 9 i Grenaa natten til tirsdag i sidste uge var påsat. Politiet efterlyser i den forbindelse vidner.

Nyheder

Storbrand var pÃ¥sat – vidner efterlyses!

Af Mogens Q. Sloth og Henrik Dolmer

Det er nu fastslået, at storbranden i beboelsesejendommen på Torvet 9 i Grenaa natten til tirsdag i sidste uge var påsat. Politiet efterlyser i den forbindelse vidner.

Onsdag var politiets sagkyndige teknikere fra Århus på brandstedet for at foretage en række tekniske undersøgelser i forsøget på at finde frem til brandårsagen. De nåede frem til det uhyggelige resultat, at en eller flere med vilje har sat ild til ejendommen.

Det betragtes som et stort held, at alle ti beboere i ejendommen blev reddet ud i tide.

Ifølge teknikerne viser brandens udvikling på stedet, at der har været hældt en brændbar væske ind i ejendommen, som så er blevet antændt. Hvilken brændbar væske, der er tale om, ved man endnu ikke.

Vicekriminalkommissær hos Lokalpolitiet i Grenaa, Knud Saaby, oplyser, at gerningsmanden har knust en rude ind til grønthandlerens forretning, og gennem hullet i ruden er den brændbare væske kastet ind. Der er flere, der har hørt en klirrende lyd kort før, branden blev opdaget.


Branden i ejendommen Torvet 9 i Grenaa var påsat, så havde én eller flere af beboerne mistet livet ved branden, havde der været tale om mordbrand. Heldigvis slap de alle ud af ejendommen med livet i behold.

MÃ¥lrettet eller en sindssyg ?

Politiet har endnu ingen mistænkte i sagen. Ihvertfald ikke ved redaktionens slutning i fredags.

Vi arbejder i opklaringen ud fra forskellige indfaldsvinkler. Hvilke typer kan finde på sådan noget, og hvem kan have et motiv til det. Det kan være alt - lige fra en målrettet, bevidst handling til en sindssyg persons gerning, siger lederen af efterforskningen, vicekriminalkommissær Knud Saaby.

Hvis gerningsmanden findes, kan denne se frem til at blive sigtet efter den særlig alvorlige paragraf i straffeloven om brandstiftelse, straffelovens paragraf 180, fordi så mange mennesker blev udsat for livsfare under branden.

Den kriminelle handling er sket i tidsrummet mellem kl. 00.00 og 00.11, og politiet vil rigtig gerne i kontakt med eventuelle vidner. Har man set ét eller andet på Torvet i Grenaa omkring midnat mellem mandag og tirsdag i sidste uge, så bedes man fortælle om sine observationer til Grenaa Politi på tlf. 87 58 14 48.

Brandvæsenet udsat for kritik

I forbindelse med slukningsarbejdet er Grenaa Brandvæsen blevet kritiseret for lidt for lang udrykningstid til denne brand. Én af de berørte beboere, Jesper Bertram, udtalte i den forbindelse til TV2/Østjylland, at det ifølge hans skøn tog brandvæsnet 30 minutter at dukke op - til trods for, at Beredskabsgården jo ikke ligger mere end halvanden kilometer fra ejendommen. Beredskabschef Erik Laursen erkender, at det tog for lang tid at nå frem, og at det skyldtes brandvæsenets sendere, som uheldigvis ikke var funktionsdygtige den nat. I stedet måtte man ringe brandfolkene op pr. telefon, og det forsinkede selvsagt udrykningen, omend Erik Laursen afviser, at der gik helt op til 30 minutter.

Men det tog for lang tid. I de 40 år, jeg har kørt til brand er det blot anden gang, at jeg har oplevet fejl som den her, udtalte han til TV-stationen.



Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam