Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

50 års jubilar tog 1. spadestik til en ny servicebygning på Grenaa Strand Camping

73-årige Tove Svane fra Randers fik lov til at tage det første spadestik til opførelse af en helt ny servicebygning på Grenaa Strand Camping onsdag morgen i sidste uge. Og det var der en helt speciel grund til.

Nyheder

50 års jubilar tog 1. spadestik til en ny servicebygning på Grenaa Strand Camping

73-årige Tove Svane fra Randers fik lov til at tage det første spadestik til opførelse af en helt ny servicebygning på Grenaa Strand Camping onsdag morgen i sidste uge. Og det var der en helt speciel grund til.

I år er det nemlig 50 år siden Tove Svane startede som campist/fastligger i Grenaa. En fornøjelse hun har holdt fast ved hvert evige eneste år lige siden 1957. Det syntes indehaverne af campingpladsen, Helle og Michael Lip, skulle markeres, så dels fik Tove Svane lov til at tage det første spadestik til campingpladsens nye 560 m2 store servicebygning, og dels fik hun et gavekort til en sæsonplads til næste år. Dermed sparer hun 9.000 kroner på næste års camping-budget.

Da Tove Svane og hendes mand og børn indtog campingpladsen i 1957 lå den imidlertid et helt andet sted. Nemlig på strandarealet overfor Helnan Marina Hotel. Dér, hvor man i dag finder Grenaa Naturskole.

Det var en billig ferieform. 140 kroner for en hel sæson. Det var jo lidt primitivt med telt og så videre, men det var hyggeligt og derfor blev det en fast, årlig sommerferie-tradition. Derfor fulgte vi også med, da campingpladsen rykkede til Polderrevet, hvor den ligger nu. Her fik vi råd til en ældre campingvogn, som blev skiftet ud med en nyere i 1993, og det er den jeg bor i nu her på campingpladsen hele sommerhalvåret, siger Tove Svane, der har en dejlig lejlighed i Randers.


73-årige Tove Svane har camperet ved Grenaa Strand hvert evige eneste år siden 1957. På grund af 50 års jubilæet fik hun lov til at tage det 1. spadestik til opførelsen af en helt ny servicebygning på Grenaa Strand Camping. På billedet ser man også lejrchef Michael Lip.

Men der kan man bare sidde og kigge ud på et garageanlæg, og det er der ikke meget ved. Man kommer hinanden ved på en helt anden måde på en campingplads, og så elsker jeg det frie liv tæt på naturen og vandet her ved Grenaa Strand. Da min mand døde for 10 år siden troede mange, at nu var det slut med at se mig her, men det tør nok siges, at de tog fejl, siger Tove Svane, der i sit arbejdsliv var ansat på Randers Centralsygehus igennem 30 år. Da hun arbejdede her måtte hun nøjes med at være weekend-campist udenfor ferieugerne i sommerhalvåret. Hendes mand, der var svækket af sygdom, boede dog fast på campingpladsen i sommerhalvåret, og så stødte fruen til når det blev fredag. Som pensionist kan hun jo nu nyde hele sommeren på Grenaa Strand Camping. Michael og Helle Lip er det femte lejrchef-par, som Tove Svane har stiftet bekendtskab med igennem sine 50 år som fastligger ved Grenaa Strand.

Der er sket meget på de 50 år. Det var jo meget primitivt i starten, og der er jo sket en løbende udvikling med hensyn til faciliteterne, som jo hele tiden blivere bedre og bedre, siger Tove Svane, der ikke har nogen planer om at stoppe som campist ved Grenaa Strand. Men næste sæson er pladsen jo også ganske gratis!



Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam