Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nye navne til råd og nævn

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs udpegede ved mødet 13. december repræsentanter til en række udvalg, kommissioner, nævn og bestyrelser. Siden er der kommet nye anmodninger om udpegning af medlemmer til andre fora.

Af Anette Bonde

Det blev klaret ved kommunalbestyrelsens møde i forrige. Det sker efter et princip om, at de to valggrupper i byrådssalen bliver ligeligt repræsenteret.
Medlemmerne til det lokale beskæftigelsesråd (LBR) udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra de organisationer, der kan være repræsenteret i rådet. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har mulighed for at have tre medlemmer i LBR. De to er allerede på plads og DA har indstillet, at det tredje medlem bliver direktør Tom Levi Larsen, Markman Rekruttering og Genplacering A/S i Aalborg. Det konfirmerede kommunalbestyrelsen.
Bestyrelsen i den selvejende institution Broager i Allingåbro består af syv medlemmer. Heraf skal kommunalbestyrelsen udpege tre medlemmer og mindst ét af dem skal være medlem af kommunalbestyrelsen. Valggruppe A pegede på John Jensen, S-medlem af kommunalbestyrelsen, samt Ivan Hammer Sørensen. Valggruppe B kommer med sin kandidat senere.

Boligselskaber

Visitationsudvalget vedrørende ældrevenlige boliger i Boligselskabet Grenaa af 1945 består af fem medlemmer. Kommunalbestyrelsen skal udpege to. Valggruppe A har valgt Birgit Jensen som sin repræsentant. Valggruppe B havde ikke sin på plads endnu.
Visitationsudvalget vedrørende ældrevenlige boliger i de Vanføres Boligselskab består af fem medlemmer. Heraf skal kommunalbestyrelsen udpege to. Den ene er allerede valgt, og Valggruppe A udpegede Birgit Jensen til plads nummer to. Valggruppe B vil meddele sit medlem senere.
Kommunalbestyrelsen har tidligere udpeget Inger K. Andersen til bestyrelsen. Efterfølgende er det blevet oplyst, at kommunalbestyrelsen skal udpege to medlemmer, og Valggruppe A har valgt Grethe Frandsen.

Fussingø Statsskovdistrikt

Brugerrådet ved Fussingø Statsskovdistrikt sammensættes med en repræsentant fra hver af følgende: Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Idrætsforbund, Landboforeningen, og borgerforeningerne på Mols, Kalø, Fussingø og Hald. Kommunerne Syddjurs, Norddjurs, Randers og Viborg har hver én repræsentant. For Norddjurs er Malte Larsen (S), formand for miljø- og teknikudvalget, blevet valgt.
Norddjurs og Syddjurs kommuner er blevet enige om at samarbejde om etablering af en Lokal Aktionsgruppe (LAG) for Djursland. Bestyrelsen for gruppen skal være sammensat af repræsentanter for både myndigheder, erhvervsinteresser og foreninger/borgere og skal bestå af højst 15 medlemmer. Hver af de nævnte grupper skal finde en tredjedel af bestyrelsen. Den vælges på den stiftende generalforsamling 25. april i Pindstrup.
Det er vedtaget at de fem personer, der repræsenterer myndighederne skal bestå af to kommunalpolitikere fra henholdsvis Syddjurs og Norddjurs og et medlem fra Region Midtjylland. Dog er nye regler på vej, og det betyder muligvis at der kun skal være en enkelt repræsentant fra hver af de to kommuner. Indtil videre er både Lars Møller (S) og Hans Husum (V) valgt i Norddjurs.

Ny strandfoged

Den nuværende strandfoged Jørgen Bachmann i distrikt 7 ønsker at fratræde. Det drejer sig om stranden fra Grenaa Havn til bækken lidt nord for Havknude. Politiet har fundet frem til en ny strandfoged, der gerne vil overtage hvervet. Det er Leif Sørensen, Grenaa, der er ansat som ejendomsserviceassistent ved Østjyllands Politi i Grenaa. Kommunalbestyrelsen sagde ja til valget.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam