Byggeriet på Hospice Djursland er ved at tage form. Det har man tænkt sig at fejre, så derfor holder man rejsegilde den 26. april kl. 14.30.
Bag selve udførelsen af byggeriet står et konsortium bestående af entreprenør C. C. Contractor A/S, arkitektfirmaet C. F. Møller og ingeniørvirksomheden COWI A/S.
Hospice Djursland forventes at stå færdig den 1. september 2007 og vil med sine 15 værelser være Danmarks største hospice. Hospice Djursland etableres på en smukt beliggende grund i udkanten af Rønde - med udsigt over Følle Bund og med gode trafikale forbindelser. Hospice Djursland har driftsaftale med Region Midt, og der er opnået tilskud fra den statslige hospicepulje både til drift og anlæg.
Allerede nu er det muligt at opleve bygningens flotte form og ikke mindst at få et indblik i den smukke udsigt der vil være fra samtlige værelser. Hvert værelse vil blive på 30 kvm., have eget badeværelse og egen terrasse. Dette kan man allerede ved rejsegildet få et godt indtryk af.
Peter Hørsman, formand for fondsbestyrelsen i Hospice Djursland, siger om byggeriet:
– Endnu en vigtig milepæl bliver rundet ved rejsegildet den 26. april, pÃ¥ vej mod det færdige Hospice Djursland. Arbejdet skrider planmæssigt frem. Dette har været muligt pÃ¥ grund af et godt samarbejde imellem alle involverede, og vi glæder os til at markere denne dag.
Sideløbende med at byggeriget færdiggøres skal der foregå et andet vigtigt arbejde, nemlig arbejdet med at rekruttere medarbejdere. Hospiceleder Dorit Simonsen siger:
– Jeg glæder mig til at komme i gang med at ansætte personalet. Samtlige stillinger forventes opslÃ¥et i løbet af juni mÃ¥ned og jeg hÃ¥ber at modtage henvendelse fra mange kvalificerede ansøgere, sÃ¥ledes at vi kan fÃ¥ sammensat den allerbedste stab. En stab som sammen med mig, i disse smukke rammer kan skabe og udvikle Hospice Djursland til et trygt og meningsfyldt sted for uhelbredelig syge mennesker og deres familier.
For at optimere projektets vidensgrundlag og kvalificere udformningen af de fysiske rammer har Hospice Djursland indgået et samarbejde med Realdania om at udvikle hospicet som et demonstrationsprojekt. Med afsæt i programmet for »Det Gode Hospice« er det ambitionen, at Hospice Djursland på en ny måde kan vise, hvordan de fysiske rammer kan spille sammen med hospicefunktionen - og dermed understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid.
Programmet er udviklet på initiativ fra Realdania og forankret i en interessentbaseret styregruppe med Hospice Forum Danmark, Kræftens Bekæmpelse samt repræsentanter fra de forskellige palliative foreninger og miljøer i Danmark.
Programmet for Det Gode Hospice påviser det potentiale, der ligger i at arbejde bevidst med udformningen af de fysiske rammer, så disse fungerer som et aktivt element, der er med til at forhøje livskvaliteten for patienter og deres pårørende ved livets afslutning.
Tanken er, at Hospice Djursland som demonstrationsprojekt i en kontinuerlig udvikling kan vise vejen for fremtidige byggerier af hospice i Danmark.
Realdania har afsat op til 8 mio. kr. til kvalificering af Hospice Djursland ud fra designprincipperne i programmet for »Det Gode Hospice i Danmark«.
Kilde: Grenaa Bladet
sof