I weekenden den 27.-29. april 2007 afholder foreningen Nordiske Lirekasse Venner den årlig generalforsamling i Ebeltoft.
Foreningen laver derfor - i samarbejde med Ebeltoft Handelsstandsforening - Lirekasse Festival i Ebeltoft fredag den 27. og lørdag den 28. april.
PÃ¥ disse to dage vil den gamle by’s gader blive fyldt med lirekassemusik, idet ca. 20 lirekasser - samt et stort og et mindre gadeorgel - vil underholde. Det hele drejet af hyggelige og halvskøre lirekassemænd og -damer.
Man vil kunne opleve lirekasser med næsten 100 år på bagen - nogle knap så gamle - og nogle nyere lirekasser, men alle med den karakteristiske og velkendte lirekasse-lyd.
Fredag den 27. vil lirekasser og gadeorgler kunne opleves mellem kl. 15.00-18.00 - og lørdag den 28. mellem kl. 11.00- 14.00. Og mon ikke, at der også vil blive drejet et par toner på andre tidspunkter. Der lægges op til en hyggelig lirekassesnak med tilhørerne - som også kan få lov til selv, at dreje en rigtig lirekasse.
Under festivalen vil de fleste lirekassefolk være indkvarteret på Ebeltoft Vandrerhjem, som også lægger lokaler til generalforsamlingen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof