Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kvinde-aften hos Profil Optik med Mads Christensen og stil-konsulent

Profil Optik, Lillegade 21 i Grenaa, inviterer torsdag den 3. maj kl. 18.30 til en aften kun for kvinder - i selskab med »blærerøven« Mads Christensen og stilkonsulenten Merete Højgaard.


Aftenens temaer er: Din visuelle identitet. Hvorfor gør mænd som de gør? Hvordan »opdrager« du din mand.
Forfatteren, provokatøren og foredragsholderen Mads Christensen har holdt utallige foredrag med fokus på mænds identitet, påklædning med mere. Nu er det kvindernes tur. Aftenen er for kvinder, der interesserer sig for deres egen fremtoning - både derhjemme og på jobbet. Deres visuelle identitet. Der er også noget at hente for kvinder, som gerne vil have lidt »insider-viden« omkring mandens inderste tanker - og måske her hente nogle brugbare tips omkring samme emne.
Merete Højgaard er for sin del stilkonsulent med speciale i brillestel. Hun vil give nogle generelle og brugbare værktøjer omkring det at vælge det »rigtige« brillestel.
Aftenen slutter i bedste »Pretty Woman« stil, hvor Mads Christensen vil fortælle om de mousserende vine samt den ægte champagne - og naturligvis vil der være smagsprøver på de underskønne gyldne billetter.
Billetterne til denne aften er ganske gratis og kan afhentes hos Profil Optik. Man skal dog ikke vente for længe, da der kun er plads til et begrænset antal deltagere.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam