Søndag den 13. maj tager Østdjurs Havekreds på en inspirerende busudflugt til Salling med afgang fra Grenaa kl. 9.00 og fra Auning kl. 9.30.
Først besøges Thilde og Rudolf Frandsens 4000 kvm store have med mange rhododendron og andre surbundsplanter, stenbedsplanter, alpinhus, stauder, lyng og liljer. Rudolf Frandsen dyrker planteformeringens spændende kunst og sælger gerne ud af overskuddet. Her kan medbragt mad nydes under tag.
Derefter går turen til Hvidbjerg Planteskole, der fører stort set alt i surbundsplanter. Planteskolen drives af Svend Aage Askjær, der har en fortid som overlæge i Skive. Askjær er landets vel nok mest vidende på området surbundsplanter, og han er medforfatter til en fremragende bog om emnet. Desuden har han skrevet et utal af artikler om denne smukke plante-gruppe i magasinet »Haven«. Deltagerne får også lov til at se Ulla og Svend Aage Askjærs smukke private have.
Ved hjemkomsten til Auning og Grenaa er Anemone Blomster på Torvet i Grenaa, klar med en blomsterhilsen til »mor«.
Tilmelding skal ske senest torsdag den 3. maj på tlf. 86 32 70 42 (ved påstigning i Grenaa) og på tlf. 86 48 74 13 (ved påstigning i Auning).
– 125 kr. er prisen incl. entréer for disse mange forÃ¥rs-haveoplevelser. En god mulighed for en afslappende bustur i hyggeligt samvær med interesse-fæller, udtaler formanden Bjarne Olsen fra Østdjurs Havekreds.
Kilde: Grenaa Bladet
sof