Kom og få en snak om sundhed! Sådan lyder et nyt tilbud fra Syddjurs Kommune i forbindelse med den første af flere sundhedscaféer. Der afholdes i den forbindelse åbningsreception på Rønde Bibliotek den 2. maj kl. 16.00-18.00.
 Ninna Thomsen holder velkomsttale i forbindelse med Syddjurs Kommunes første sundhedscafé.
|
Her vil der være velkomsttale ved udvalgsformand i Syddjurs, Ninna Thomsen (S), hvorefter fhv. overlæge Ole Helmig vil holde foredraget »Humor for krop og sjæl«.
Der er i øvrigt tale om Thomas Helmigs far - men det er en helt anden historie. Sundhedscaféerne er et åbent og gratis tilbud til alle børn, unge og voksne i Syddjurs. Caféerne er tænkt som et sted, hvor man kan hente oplysning, rådgivning og vejledning om sundhed, sund livsstil og sundhedstilbud i kommunen. Der vil være kaffe og en forfriskning til alle i forbindelse med åbningsreceptionen på Rønde Bibliotek.
Kilde: Grenaa Bladet
sof