Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

»Vinterkærtegn« på Grenaa Bibliotek

Fra d. 30. april til den 26. maj viser Grenaa Bibliotek fotografier af Inge Kristiane Kaer. Fotografierne stammer alle fra Skæring Strand nord for Århus.


Inge Kristiane Kaer beskriver udstillingen således:
»Intet dulmer dynen af vintermørke, kulde og vintermelankoli som sne. Vinter får mig altid til at længes efter sne, lige til den lægger sig over veje og vildveje - også sjælens - som et forsonende kærtegn. Ikke to vintre er ens, og netop de stille dage jeg gik langs stranden - og de helt anderledes dage, hvor frosten holdt fast på vinterstormens malerier på husvægge og døre, var det som om, vinteren fejrede sig selv. Jeg hænger mine fotografier op som en hymne til vintervejret, netop som foråret er over os. Sådan er vi så privilligerede på vores breddegrad, at vi kan gå fra det ene orgie til det andet af vejr. Alt fra indignation til fascination af natur eller menneskelig udfoldelse, fra forfaldets skønhed eller flunkende ny arkitektur kan inspirere mig og få mit indre barometer til at stige«.
Inge Kristiane Kaer bor i Egå ved Århus. Hun har i de sidste 15-20 år arbejdet med videodokumentar. Hun tilrettelægger selv og klipper med teknisk assistance, når hun vender tilbage fra steder derude i verden. Hun har været langt omkring og har især fokuseret på kulturelle forhold. Mest fra den vinkel, som viser resourser og håndværksmæssig kunnen.
Flere af hendes film vil kunne lånes hjem via biblioteket. Se og læs mere om Inge Kristiane Kaer på hendes hjemmeside : www.kaertakefilm.dk.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam