I april og maj 2007 udstiller billedkunstnerne Kirsten Bank Iversen og Jette Posborg i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
Jette Posborg er skolelærer og billedkunstner. Hun har taget kurser på Århus Kunstakademi, Danmarks Lærerhøjskole, Silkeborg Kunstskole m.v.
Jette siger: »Ved at male føler jeg megen ro og bliver fyldt med glæde og energi. Jeg maler mest naturabstraktioner. I den senere tid, har jeg forsøgt at udtrykke det stoflige i naturens overflader - især mosser og lav på sten, klipper og trærødder. Jeg arbejder med tegning, pastel, olie/akryl og trykformer. Min største inspiration er og bliver Grønland. I de år jeg arbejdede deroppe, har den utrolige natur påvirket mig så kraftigt, at jeg altid får sat et spor af Grønland i mine billeder«.
Kirsten Bank Iversen har beskæftiget sig med mange kreative ting på sin vej mod en tilværelse som fuldtidskunstner. Efter 20 år som selvstændig i modeverdenen, har Kirsten valgt at koncentrere sig om farve og harmoni i maleriet. Hun maler abstrakte akrylbilleder. Men benytter også oliekridt, lak, tusch, asfalt, sand og m.m. Kirsten Bank Iversen har malet siden 1996 og deltaget på forskellige kunstskoler. Laver udstillinger og udsmykninger efter aftale. Jette og Kirsten deler atelier på Toldbodgade 12 i Silkeborg.
Der er gratis adgang til udstillingen, der kan ses i hele Kulturhuset Pavillonens åbningstid.
Kilde: Grenaa Bladet
sof