Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stor dramatik da biltyv fra Ebeltoft blev jagtet

En personbil, der blev stjålet på Ebeltoft Havn, var efterfølgende impliceret i et drama i Århus, hvor det efter skyderi fra politiet og en vild jagt ved højlys dag, lykkedes at få fat i biltyven.

Kort tid efter, at bilen, en sølvfarvet Mercedes-Benz, var stjålet i Ebeltoft, modtog politiet flere anmeldelser om, at den kørte vildt og helt uforsvarligt på Grenaavej i retning mod Århus. Flere bilister blev presset ud i rabatten, og biltyven kørte adskillige gange over for rødt lys.
Da bilen blev standset i krydset Sibirien/Skånegade/Nordhavnsgade i Århus, forsøgte politifolk at få biltyven ud af bilen. Da en politimand greb fat i biltyven, gassede denne voldsomt op og forsøgte at køre fra stedet. Herved kom politimanden til at hænge fast i venstre fordør. På grund af den livstruende situation for kollegaen afgav en anden politimand tre skud mod bilens fordæk, der punkterede. Herefter kom den fastklemte politimand fri uden skader.
Biltyven fortsatte med flade fordæk kørslen til midtbyen, hvor han efterlod bilen i Guldsmedegade.
Kort efter blev biltyven, en 26-årig svensker, anholdt uden dramatik. Efter afhøring blev han løsladt dagen efter.
Der har desuden været indbrud i virksomheden Kvadrat på Lundbergsvej 10 i Ebeltoft. Tyven kom ind ved at opbryde en dør til kantineområdet, men der er tilsyneladende ikke taget noget.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam