Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nu kan Bente Nielsen få en tur til Harzen

Det var en overraskende god dag for Bente V. Nielsen fra Glesborg, da hun tirsdag i sidste uge åbnede døren og fik at vide, at hun havde modtaget et jubilæums-legat på 10.000 kroner fra Scleroseforeningen.


Bente V. Nielsen fra Glesborg havde en rigtig god dag tirsdag i sidste uge. Jonna Nielsen og Stig H. Kristensen fra den lokale afdeling af Scleroseforeningen kiggede nemlig forbi med et jubilæums-legat på 10.000 kroner.
I anledning af Scleroseforeningens 50 års jubilæum uddeles der nemlig 48 legater - ét for hver af Scleroseforeningens lokalafdelinger - á 10.000 kroner. I Bente V. Nielsens tilfælde skal pengene gå til en tur til Harzen - og/eller en tur til Prag.
Det er Scleroseforeningens lokalafdeling for Nord- og Syddjurs kommuner, der har udpeget Bente V. Nielsen til at modtage dette jubilæums-legat. Lokalafdelingen var ved legatuddelingen repræsenteret ved bestyrelsesmedlem Stig H. Kristensen og formanden Jonna Nielsen.
Det er dog som antydet ikke kun Bente V. Nielsen fra Glesborg, der i disse dage bliver overrasket med et legat på 10.000 kroner. Jubilæumslegatet uddeles nemlig til en scleroseramt i hver af foreningens 48 lokalafdelinger. Det sker på baggrund af en arv, som foreningen har modtaget. Legaterne gives i hvert enkelt tilfælde til noget, som modtageren ellers ikke havde udsigt til at få eller opleve. Formålet er naturligvis at give den scleroseramte og vedkommendes pårørende en utraditionel og ekstraordinær opmuntring i hverdagen. Scleroseforeningens 50 års jubilæum fejres i øvrigt den 29. april med en stor fest i Falkoner Salen i København. Her optræder den spanske tenor José Carreras for 650 gæster, og foreningens protektor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe, deltager også i festlighederne.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam