Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stort udbytte ved indbrud i tre villaer

Værdier for i alt ca. 50.000 kr. blev stjålet, da der mandag 23. april blev begået indbrud i tre villaer i Midtdjurs-området. To af dem fandt sted ved højlys dag.

I en villa i Vesterågade i Kolind blev der taget en bærbar PC, ca. 100 DVD-film og en mobiltelefon af mærket Motorola. Der var knust en rude i en kælderdør mellem kl. 6.30 og 16.30.
En villa på Kvædevej i Hornslet havde besøg af tyve mellem kl. 14.30 og 16, og de skaffede sig adgang efter at have knust en rude. Udbyttet blev tre bærbare PC'ere, en iPod, flere tusinde kr. i kontanter og smykker af mærket Pilgrim.
I en villa på Perlevej i Pindstrup blev der fjernet effekter for i alt ca. 20.000 kr. Dette indbrud fandt sted kl. ca. 21.45, da ejeren kom hjem og muligvis forstyrrede tyvene.
Fra villaen er der taget en Playstation 2 med ca. 150 tilhørende spil, smykker og ca. 60 riffelpatroner kaliber 30-06, som lå i et våbenskab. Tyvene kom ind efter at have brækket et vindue op med en spade. Ifølge kriminalpolitiet i Grenaa er der ikke belæg for at sige, at det er de samme gerningsmænd, der har begået de tre villaindbrud, selv om de ligner hinanden.
En dyr PH-lampe er stjålet fra et sommerhus på Udsigten ved Fuglsø på Mols. Da tyvene knuste en rude, gik tyverialarmen i gang, og denne har formentlig skræmt dem så meget, så de ikke har taget mere med fra huset.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam