Baunhøj Mølle i Grenaa viser i perioden fra den 12. maj til den 10. juni værker af den internationalt anerkendte danske kunstner, Peter Brandes.
Peter Brandes er en meget alsidig kunstner og viser i Baunhøj Mølle - i samarbejde med Galerie Moderne i Silkeborg - en udstilling, der blandt andet omfatter malerier, bemalede trætavler, glasmosaikker, skulpturer, litografier og vaser. Samtidig vises en lille model af skulpturen »Ofrende«, der stÃ¥r pÃ¥ Torvet i Grenaa, og som er udført af netop af Peter Brandes - og betalt af Djurslands Bank i forbindelse med Grenaa’s 550 Ã¥rs købstadsjubilæum i 1995.
Peter Brandes har gennem årene deltaget i mange udstillinger - både herhjemme og mange steder i udlandet - og er repræsenteret på mange af vores store anerkendte muséer her i landet, såsom Statens Museum for Kunst, ARoS Kunstmuseum i Århus, Fyns Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Kunstmuséet Trapholt, Nordjyllands Kunstmuseum, Randers Kunstmuseum og Det Danske Kunstindustrimuseum.
Han er født i 1944 i Assens, og er autodidakt billedhugger, fotograf, maler og grafiker. Hans kunst kredser meget ofte omkring temaer fra kristendommen.
Der er fernisering på Peter Brandes-udstillingen i Baunhøj Mølle på lørdag den 12. maj kl. 15.00, hvor alle interesserede er velkomne.
Kilde: Grenaa Bladet
sof