Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ligestilling kræver holdningsændringer

Socialministeren har for nylig afgivet en redegørelse om ligestilling i Danmark. Som Venstres ligestillingsordfører har jeg været beskæftiget meget med det område.

Af MF Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Ligestilling er at sætte det enkelte menneske i centrum og give kvinder og mænd lige muligheder for at vælge det liv, de ønsker. Men ligestilling er også at tage ansvar for, at alle får lige muligheder. Arbejdsmarkedets parter, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, alle skal vi forpligte os til at tage del i arbejdet med at opnå ligestilling i Danmark. Kvinder og mænd skal have lige og frie valg gennem livet. Alle skal have mulighed for at bidrage med deres mangfoldige talenter.
Vold og handel med mennesker skal bekæmpes med alle midler. Vi skal arbejde for at kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk ikke hindres i deres frie valg og mulighed for deltagelse i samfundet på grund af kønsbestemte fordomme eller barrierer. Og vi skal arbejde for, at drenge og piger uanset etnisk baggrund får forudsætninger i grundskolen for at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder på at træffe et relevant, frit og oplyst uddannelsesvalg.
At kvinder og mænd skal have lige muligheder for at komme i arbejde. At kvinder og mænd får lige løn for det samme udførte arbejde!! At der stadigvæk, her i 2007, er så stor forskel på mænds og kvinders løn for det samme udførte arbejde, er temmelig nedslående.
Vi må appellere til virksomhedernes etik, og presse på. Der er ingen universalløsninger i ligestillingsarbejdet. Ingen magisk tryllestav. Det kræver en holdningsændring, et samarbejde og en bevidstgørelse, hvis kvinder og mænd reelt skal have frie og lige valgmuligheder, og det kan Venstre kun kraftigt opfordre til.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam