En tyvebande var natten til tirsdag i sidste uge på togt i kvarteret fra Bavnehøj mod Åstrup, hvor gerningsmændene begik indbrud i 12 biler. Fra de fleste biler blev der stjålet dyrt GPS-navigationsudstyr, som tydeligvis var det, de gik efter.
Af Mogens Q. Sloth
På baggrund af de mange tyverier af GPS-udstyr siger lederen af kriminalpolitiet i Grenaa, vicekriminalkommissær Knud Saaby:
– GPS-udstyr er i dag blevet sÃ¥ attraktivt for tyveknægte, at jeg vil opfordre alle bilejere med sÃ¥dant udstyr til at tage det med ind om aftenen. Ellers kan det friste for meget, siger Knud Saabye.
Tyvene gik hurtigt og effektivt til værks ved de 12 indbrud i biler, der alle stod parkeret ved ejerens bopæl. De knuste bilruder, og udover GPS-udstyr tog de stereoanlæg fra flere biler. Hvor meget, der i alt er stjålet for, er ikke gjort op.
Fire af bilindbruddene blev begået på Åstrupskrænten, to på Bellisvej og de øvrige på bl.a. Åstrupvej, Nellikevej og Kamillevej.
Indbruddene fandt sted natten til tirsdag 1. maj mellem midnat og kl. 04.00. Kriminalpolitiet vil gerne i forbindelse med folk, der har set mistænkelig adfærd i området i dette tidsrum (tlf. 87 58 14 48).
Det er tydeligvis en bande med speciale i indbrud i biler, der har hærget kvarteret. Hvorvidt det er kriminelle fra Østeuropa, som har været et smut i Grenaa, vides ikke. Men det er tidligere dokumenteret, at bander fra Østeuropa har hærget Østjylland med pludselige serier af indbrud.
Kilde: Grenaa Bladet
sof