Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fra Favrskov til Norddjurs

Jesper Kaas Schmidt, 41 år, overtager topposten som kommunaldirektør i Norddjurs Kommune og forlader en stilling som direktør for social og sundhed i Favrskov med udgangen af juli.

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt er 41 år og har tidligere været kommunaldirektør i Hinnerup Kommune frem til udgangen af 2006. Nu overtager Jesper Kaas Schmidt fra 1. august topposten for Norddjurs Kommune.

Et enigt ansættelsesudvalg står bag indstillingen, som kommunalbestyrelsens medlemmer tilsluttede sig på et lukket møde tirsdag 8. maj.

- Norddjurs Kommune er inde i en positiv udvikling, og det vil jeg gerne være en del af. Og jeg kan ikke forestille mig et bedre job end at være kommunaldirektør i Norddjurs Kommune. Derudover ser jeg frem til at møde samarbejds­partnere og deltage i den lokale og regionale udvikling, siger Jesper Kaas Schmidt.

Den nye kommunaldirektør i Norddjurs Kommune har siden 1. januar 2007 været direktør for social og sundhed i Favrskov Kommune. Han er cand.scient.pol. fra Århus Universitet i 1990, gift med Rikke, der er tandplejer. De har tre drenge på henholdsvis 5, 11 og 14 år, og familien bor i Randers.

Vil være en synlig chef

Jesper Kaas Schmidt satser på at være synlig i organisationen overfor de kommende små 3500 medarbejdere i Norddjurs.

- Det er centralt at fokusere på god ledelse med henblik på at være en attraktiv arbejdsplads. Det er i sig selv en udfordring. Den udvikling ser jeg frem til at styrke yderligere i samarbejde med politikerne, ledelsen og medarbej­derne, fortæller den nye kommunaldirektør.

Jesper Kaas Smidt blev i 1990 ansat som uddannelseskonsulent i AMU Center Trekantområdet. I 1994 blev han ansat i AMU Østjylland, hvor han i 8 år var Sekretariats- og Personalechef frem til 2002. Herfra tiltrådte han stillingen som chef for borgmestersekretariatet i Hinnerup med bl.a. ansvar for sekretariat, løn og personale. Siden blev Jesper Kaas Schmidt vicekommunaldirektør med yderligere ansvar for økonomi og IT. I 2005 og 2006 var han kommunaldirek­tør, inden Hinnerup Kommune blev en del af den nye Favrskov Kommune.

Fritiden bliver anvendt til samvær med Rikke og børnene, en tur på sin mountainbike og gåture med hunden.

Kilde: Norddjurs kommune

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam