Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dykning i dybet i Kattegatcentret

Kattegatcentret har mere dykning på programmet i maj måned. Der er tema om dykning i følgende weekender: 4.-6. maj, 17.-20. maj og 26.-28. maj.


Så tæt kan man komme på dykkeren uden at blive våd (Foto: Henning Friis Andersen)
I forbindelse med Kattegatcentrets dykkertema gennemførte Dykkehistorisk Selskab fra Århus i sidste weekend dykning med udstyr repræsenterende 100-årsperioden 1880-1980.
Publikum havde her mulighed for at se iklædning af dykkere og dykning med så forskelligt udstyr som: Tungdykkere som forsynedes med luft fra hånddrevne pumper, og som på trods af udstyrets vægt på knap 100 kg bevægede sig let rundt på bunden af Oceanariet iført bl.a. kobberhjelm og blysko.
Dykker med lukket kredsløbsapparat (iltapparat), der ikke udsender bobler, som kan røbe dykkeren, som kan være ude på en militær opgave, hvor usynligheden er helt afgørende.

Dykker med blandingsgasapparat, hvor kun en mindre del af dykkerens udånding lukkes ud i havet og resten genbruges efter at være renset for kuldioxid fra dykkerens udånding.

Og så endelig dykning med trykluftapparat som vi kender det i dag, hvor hele dykkerens udånding lukkes ud i havet. Trykluftapparatet der blev dykket med er fra 1961.

Publikum blev under iklædning og dykning orienteret om de forskellige apparaters anvendelse og funktion. Imellem dykningerne havde publikum desuden mulighed for at studere apparaterne nærmere og få en snak med dykkerne.

I ugen op til Bededagsferien har Kattegatcentret haft besøg af mange børnehavebørn fra Norddjurs Kommune. Børnene har haft travlt med at samle mælkekartoner til en udstilling omkring forskellen på luft og komprimeret luft. En dykkerflaske med 15 liter komprimeret luft svarer til 3000 liter luft. Forskellen på hvor meget eller hvor lidt luft kan fylde vises her.

Lørdag d. 19. maj: Fridykkere fra Århus Fridykkerklub opholder sig under vand i flere minutter i et åndedrag. Første gang i oceanariet i forlængelse med dykkerfodringen indtil kl 14.00 og igen kl. 15.00.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam