Den dag, hvor nu tidligere borgmester Gert Schou var i færd med at putte sit kontor i flyttekasser, besøgte Jens Holst (formand for Handicaprådet i Norddjurs) og Jørgen Lund (formanden for Dronningens Feriebys Venner) Gert Schou for at få en mangeårig ventesag sat på skinner. I bogstaveligste forstand. Og nu sker der for alvor noget i sagen.
Handicapkørsel med Grenaabanen har indtil denne uge nemlig ikke kunne lade sig gøre, da der ikke har været mulighed for at køre kørestole ned på perronen. Noget som selvsagt har været en skidt ting for en turistby og et egnscenter som Grenaa - en by, der år ud og år ind må påregne stort besøg af bevægelseshæmmede til Dronningens Ferieby eksempelvis. Og ikke mindst i forhold til kommunens egne bevægelseshæmmede borgere, som også gerne vil ud og besøge andre egne.
Der blev med hjælp fra Gert Schou, Norddjurs-borgmester Torben Jensen, Bodil Jensen fra teknisk forvaltning, DSB og Saver Comfort opnået hurtige og så gode resultater, at den handicap-lift, som skal styres af Saver Comfort, er klar til at modtage den første togpassager i kørestol på Grenaa Station.
Vedkommende »lander« på stationen i Grenaa onsdag den 16. maj kl. 15.25. Dronningens Feriebys Venner og Handicaprådet inviterer i den forbindelse alle interesserede til modtagelse af den første gæst i kørestol, og derved også indvielse af liften, som har til huse på perronen i et specielbygget bur til denne nye handicap-service i Grenaa.
– Der er nu mulighed for, at bevægelseshæmmede borger kan komme til og fra Grenaa med toget, og derfor ikke længere behøver at ofre penge pÃ¥ taxa-kørsel helt fra Ã…rhus, som man tidligere har mÃ¥ttet, siger formanden for Dronningens Feriebys Venner, Jørgen Lund.
Borgmester Torben Jensen vil være på perronen for at ønske den første gæst velkommen, der benytter DSB Handicapservice, og som skal på besøg i Feriebyen .
Der vil blive budt på kaffe til de ventende gæster - det sørger Kama Kaffe v/ Esben Lauridsen for - ligesom der vil blive overrakt blomster fra Dronningens Ferieby. Turistforeningens formand Kai Hansen vil også være til stede og byde den nye handicapservice velkommen.
Der er endvidere inviteret flere personer, som vil få gavn af handicap-servicen fremadrettet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof