Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Djurslands Bank fortsætter væksten i 2007

Djurslands Bank kom i årets første kvartal ud med et overskud på 26,9 mio. kr. før skat, hvilket er over det forventede. Resultatet er skabt på grundlag af en stigning i forretningsomfanget på 17% - dels med bestående kunder og dels fra en stabil tilgang af nye kunder til bankens 19 afdelinger på Djursland og i Århus.

En meget væsentlig årsag til det flotte overskud skyldes, at samfundskonjunkturerne stadig er positive med høj beskæftigelse. De seneste rentestigninger har dog lagt en dæmper på køb og salg af ejerboliger, hvilket banken i 1. kvartal også har registreret i et lavere aktivitetsniveau indenfor dette forretningsområde. Bankens gebyr- og provisionsindtægter er derfor på samme niveau som sidste år.

Bankens udlån er gennem det seneste år steget 21% og heraf kan cirka halvdelen henføres til erhvervsvirksomhederne. Erhvervskundernes låneefterspørgsel har primært været rettet mod investeringer i produktionsudvidelser og andre vækstfremmende aktiviteter.

– PÃ¥ indlÃ¥nsomrÃ¥det har banken realiseret en samlet vækst pÃ¥ 21% og her har bankens højrenteprodukt været et stort hit. De senere Ã¥rs høje udlÃ¥nsvækst har medført et øget behov for indlÃ¥n i nogle af de hurtigst voksende pengeinstitutter. Dette udmøntede sig i en regulær priskrig blandt pengeinstitutterne i marts mÃ¥ned, hvor bankerne med forskellige højrentekonti ønskede at tiltrække flere indlÃ¥nskr., fortæller direktør i Djurslands Bank, Ole Bak.

– Da stort set alle banker gik med i priskrigen - blev der ikke flyttet mange markedsandele - men til gengæld kan kunderne glæde sig over at have opnÃ¥et en højere rentesats pÃ¥ de specielle højrentekonti. Og for at sige det lige ud, sÃ¥ høj en rente, at det koster banken penge at have højrentekontiene, fortæller Ole Bak.
Handel med værdipapirer er fortsat præget af stor interesse og høj aktivitet.

Aktiekursernes relativt store bevægelser i 1. kvartal medførte at der både var købere og sælgere i markedet, hvilket gav mange handler. De gennemførte nedsættelser af kurtagesatserne bevirker dog, at indtjeningen fra værdipapirhandlen er på et uændret niveau i forhold til sidste år.
Kursreguleringer af værdipapirer og valuta m.v. udgør en kursgevinst på 9,5 mio. kr., hvilket er 8 mio. kr. større end sidste år. Den væsentligste årsag er, at bankens obligationsbeholdning har genereret en positiv kursregulering på 2,2 mio kr. sammenlignet med et tab sidste år på 4,9 mio. kr. På aktiebeholdningen har banken opnået en kursgevinst på 7,1 mio. kr..

Nye arbejdspladser

De samlede driftsudgifter udgør 37,2 mio. kr., - en stigning på 3,9 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, svarende til en stigning på 12%. Stigningen kan hovedsageligt henføres til stigende løn- og personaleudgifter som følge af, at det gennemsnitlige antal medarbejdere er forøget med 5 til 191 samt til øgede udgifter til it-udvikling. Ole Bak pointerer, at det er vigtigt, at banken hele tiden udvikler sig, ikke mindst på den teknologiske front.

Derfor investerer vi i disse år flere kr. i en it-udvikling, som på sigt kan medvirke til en rationalisering af bankens administrative rutiner.

Medarbejderne er også et meget vigtigt aktiv for banken fastslår Ole Bak.

– Vi arbejder konstant med at skabe en attraktriv arbejdsplads, baseret pÃ¥ team, trivsel og tryghed og hvor der er albuerum til den enkelte. Og vi kan se, at det virker. Vi har netop gennemført en trivselsundersøgelse der viser, at medarbejderne bÃ¥de er glade for og stolte af at arbejde i Djurslands Bank. PÃ¥ trods af den aktuelle situation med stor efterspørgsel efter medarbejdere i den finansielle sektor, har vi i banken en løbende tilgang af nye kvalificerede medarbejdere, siger Ole Bak.

Kvartalets overskud er over budgettet

Resultatet før skat udgør 26,9 mio. kr. hvilket er over det forventede, og på niveau med sidste år. Årsagen til den positive udvikling i forhold til budgettet skyldes hovedsageligt positive kursreguleringer på 9,5 mio. kr.. Resultatet før skat forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 19% p.a.. Bankens godt 13.000 aktionærer, hvoraf hovedparten også er kunder i banken, kan altså fortsat forvente et godt afkast af deres aktieinvestering.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam