Garvede lærere fra VUC Djursland giver her i Grenaa Bladet gode råd til eksamenslæsningen for at hindre den uundgåelige nervøsitet.
 Lærer Anne Bøndergaard, og medforfatter til ti-punktsplanen, hilser på VUC-kursist Heidi Bager inden eksamen.
|
Når eksamenstiden nærmer sig presser spørgsmål såsom »Hvordan forbereder man sig til eksamen?« samt »Hvordan får man mest ud af sin eksamenslæsning? sig på hos de fleste. Hos VUC Djursland har to garvede lærere udarbejdet ti gode råd omkring eksamenslæsning, som kan være nyttige at studere inden den svære tid.
– Alle mennesker er nervøse ved eksamen. Faktisk fÃ¥r den naturlige nervøsitet os til at præstere mere, forøger opmærksomheden samt fÃ¥r os til at tænke klarere. Derimod kan for megen nervøsitet gøre det umuligt at fÃ¥ vist, hvad vi kan. Derfor er det vigtigt, at forberede sig grundigt til eksamen, sÃ¥ man ved, at man har gjort det optimale, fortæller Lone Vase Bendtsen, der underviser i psykologi og biologi. Op til eksamenstiden tilbyder hun et kursus for kursister med decideret eksamensangst.
Lone Vase Bendtsen har i fællesskab med Anne Bøndergaard, der er dansklærer og studievejleder udarbejdet en ti-punktsplan for, hvordan eleverne overlever eksamen og får det bedste ud af læsningen:
1. Plot dine eksamensdage ind i en kalender og få et overblik over, hvornår de falder.
2. Sæt dig ind i eksamenspensum. Hvad skal du læse op til hvert enkelt fag? Vær ikke en chancerytter. Spring ikke noget i pensum over.
3. Lav en realistisk læseplan. Forsøg at koncentrere dig om et eller evt. to fag, hvis eksamensplanen giver en skæv fordeling af den tid, der er til rådighed til de enkelte fag.
4. Læs hver dag - i stedet for at lave en desperat slutspurt.
5. Læs ikke mere end seks til otte timer om dagen. Lad være med at få dårlig samvittighed over, at du ikke læser i døgndrift. Både din krop og din psyke har brug for afslapning.
6. Sørg for at holde mange små pauser i læsningen, hvor du cykler, går eller løber en tur. Det giver ny energi. »Afslapning« i form af tv eller film giver ikke din hjerne en hvilepause på samme måde.
7. Læs stoffet samtidig med, at du tjekker dine notater fra undervisningen. Og sørg for, at der er orden i dine notater inden eksamen. I forberedelsen kan man ikke nå at læse bøger. Derfor er korte, overskuelige notater den bedste hjælp.
8. Lav gerne en læsegruppe sammen med nogle kammerater. Det er en god idé at stille hinanden spørgsmål eller lave fremlæggelser for hinanden.
9. Gennemgå hele eksamensdagen i detaljer for dit indre blik flere gange inden eksamen - lige fra du står op, og til du kommer hjem. Så kan du planlægge alt - fra påklædning til taskepakning, og hvordan du vil hilse på censor. Det giver dig en følelse af, at du har styr på det. Samtidig vænner du dig til tanken om eksamen og bliver ikke så nervøs.
10. Mød i god tid før eksamen, og hav alt relevant materiale med (bøger, kopier, notater m.m.).
– Under en eksamen skal kursisterne prøve at fokusere pÃ¥ det faglige og pÃ¥ at løse opgaven. Lad være med at tænke pÃ¥ om lærer og censor kan se nervøsiteten. Og er man meget nervøs, kan det være en god ide, at fortælle det, idet det at formulere sin nervøsitet kan være med til at dæmpe den, slutter Lone Bendtsen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof