Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fragtmand og havnedirektør står sammen omkring modulvogntog

Fragtmand Lars Riise, Grenaa, og direktør for Grenå Havn, Henning Laursen, afventer grønt lys for forsøg med modulvogntog på Djursland.


Fragtmand Lars Riise’s nyanskaffede modulvogntog, der er 25 meter langt, er klar til indsats i samme øjeblik Grenaa Havn kommer med i modulvogntogsforsøget. Fragtmand Lars Riise, Grenaa, og havnedirektør Henning Laursen, har begge to meget svært ved at forstÃ¥, at Grenaa Havn endnu ikke er blevet indlemmet i forsøgsprojektet med de store modulvogntog.
Fragtmand Lars Riise, Danske Fragtmænd Grenaa, har indkøbt et modulvogntog, der med sine 25,25 meter skal lette presset på vejene og effektivisere transporten på fragtruterne Grenaa-Århus og Grenaa-Randers.

Den lokale fragtmand kæmper sammen med havnedirektøren om at få lov at løse transportopgaver ved hjælp af modulvogntog, idet modulvognkørsel i Danmark forventes at blive en realitet i 2008.

Problemet er, at Grenaa ikke endnu er med i det forsøgsprojekt, der p. t. er planlagt. Lars Riise er dog ikke i tvivl om, at det kommer, fordi Grenaa Havn allerede modtager modulvogntog:

– Grenaa-Varberg-færgen fragter svenske modulvogntog til Danmark, men pÃ¥ Grenaa Havn skal de omlæsses til almindelige lastbiler pÃ¥ grund af de danske regler.

Grenaa og Djursland i det hele taget skal ikke holdes uden for forsøgsprojektet, da det er en teknisk handelshindring, at modulvogntogene ikke kan køre fra havnen og videre til motorvejsnettet ved Århus og Randers. Vejene til motorvej E45 kan med ganske få ændringer sagtens klare vogntogene, som endda vil lette trafikken betydeligt, siger Lars Riise.

Riise og Laursen frygter, at Djursland bliver transportmæssigt handicappet, hvis området ikke indlemmes i forsøget med modulvogntog, for der er behov for effektiv transport. Fragtmand Lars Riise vil gerne kunne tilbyde sine kunder denne effektive transport, og derfor har han allerede nu investeret i et modulvogntog, så han er klar i det øjeblik, de lange vogntog forhåbentligt bliver lovliggjort fra Grenaa.

Det er ikke kun Lars Riise og Henning Laursen, der afventer tilladelsen fra Folketinget. Hele transportbranchen venter på, at loven træder i kraft (tidligst) den 1. januar 2008. Der mangler dog stadig et nøjagtigt fastlagt vejnet, hvor det er tilladt at køre med modulvogntog.

Sverige har i mange år tilladt kørsel med modulvogntog - ikke kun på motorveje, men også på almindelige veje.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam