En ukrudtsbrænder var forleden årsag til en brand ved en villa på Nordre Strandvej i Ebeltoft.
I forbindelse med brug af en gasbrænder til at fjerne ukrudt i haven gik der ild i et plankeværk op ad huset. Ilden var lige ved at få fat i taget, inden den blev stoppet af det tilkaldte brandvæsen.
Vicekriminalkommissær hos Lokalpolitiet i Grenaa, Knud Saaby, opfordrer folk til at være meget forsigtige, når de bruger en sådan ukrudtsbrænder. Det kan nemlig være svært at se gasflammen, og der er flere eksempler på, at en sådan brænder kan være årsag til en ildebrand.
Det så man bl.a. i sommeren 2002, da en gartnerassistents brug af en ukrudtsbrænder førte til, at Baunhøj Mølle i Grenaa udbrændte.
Kilde: Grenaa Bladet
sof