Indtil nu er 2007 udelukkende blevet brugt til at diskutere skolekvalitet vedrørende folkeskolen i Norddjurs Kommune. Nu starter den alvorlige del af processen imidlertid. Det vil sige den politiske beslutnings-proces, der skal afføde konkrete tiltag for at opnå den ønskede kvalitet.
Her er eksempelvis skole-lukninger i spil som én af flere muligheder.
Et høringsmateriale på 72 sider, der blandt andet indeholder en række tænkte scenarier for en ny skolestruktur, er blevet udarbejdet i forbindelse med det videre arbejde frem mod en ny struktur, der dog tidligst kan blive en realitet fra og med skoleåret 2008/2009. Det kommende, nye skoleår kører således uændret videre med den nuværende struktur.
Der er tale om et meget fyldigt høringsmateriale, som analyserer den nuværende skolestruktur på kryds og tværs, og giver en række bud på en effektivisering af strukturen, så man vrider mest mulig undervisning og kvalitet ud af de penge, man putter i folkeskolerne på Norddjursland. Høringsmaterialet blev præsenteret af Børne- og Ungdomsudvalget på rådhuset i Grenaa tirsdag den 15. maj, og her var der bred enighed om, at der var tale om særdeles interessant læsning, og som derfor udgør et godt værktøj i den politiske beslutnings-proces frem mod det, der meget vel kan ende med skole-lukninger.
Ændringer på vej
Og uanset om politikerne vælger at lukke skoler eller ej, så er der markante ændringer på vej på området. Mange skoler risikerer nemlig at blive reduceret til rene fødeskoler, hvilket indebærer, at de mister årgangene fra 7.-9. klasse, som i stedet tænkes placeret på rene overbygningsskoler for disse tre årgange.
Høringsmaterialet - som kan ses på kommunens hjemmeside www.norddjurs.dk - er således kommunens udspil til debatten om den fremtidige struktur på skoleområdet. Materialet står til åben debat helt frem til høringsfasens udløb den 6. august 2007. Det er håbet, at udspillet viser kommunens ambition om at skabe levedygtige, moderne, kreative og kompetente folkeskoler overalt i den nye storkommune.
Bruger rettesnore
Det blev understreget på pressemødet, at der ikke p. t. er truffet nogen endelige beslutninger omkring skoleområdets fremtid, men at man læner sig op af nogle rettesnore i beslutnings-processen. Det vil sige nogle strømninger og grundholdninger, der viser hvilken vej vinden blæser rent politisk.
Det handler blandt andet om at:
Tage højde for nærhedsprincippet. Herunder bibeholde og skabe udvikling i erhvervsliv og mellem land og by. Det freder ikke landdistriktsskolerne totalt, men udgør for dem en solid rednings-planke, omend deres 7.-9. årgange er i farezonen.
Skabe det bedst mulige grundlag for at drive gode, attraktive og dynamiske folkeskoler.
Få mest muligt for de ressourcer, der stilles til rådighed.
Rekruttere nye, velkvalificerede lærere.
Skabe undervisnings-miljøer, der understøtter udviklingen af den gode skole.
SF’er afviste det at lukke skoler
PÃ¥ pressemødet var SF’eren Mads Nikolajsen den eneste, der meldte klart ud omkring skole-lukninger, og det gjorde han ved at fastslÃ¥, at der ikke bliver lukket nogen folkeskoler, hvis det stÃ¥r til ham. De øvrige havde den holdning, at det var for tidligt at melde klart ud pÃ¥ det omrÃ¥de. Der manglede sÃ¥ledes ifølge dem nogle vigtige høringssvar fra folkeskolerne, før de havde en 100% klar og tydelig holdning til lige netop det spørgsmÃ¥l. De øvrige medlemmer af udvalget er formanden Leif Lahn Jensen (S), Pia Bjerregaard (S), Lars Østergaard (V) og Kai Hansen (V).
– Nu har vi haft en rigtig god kvalitets-debat, og nu gÃ¥r vi sÃ¥ ind i den næste fase. Det vil sige, at nu skal vi ind og kigge pÃ¥ strukturen. Det vil sige, skal vi rykke rundt pÃ¥ nogle ting for at nÃ¥ de mÃ¥l vi gerne vil, eller kan vi opfylde de ambitioner med den nuværende struktur. SÃ¥ nu bliver det hele meget mere konkret, og det bliver spændende at se, hvad vi fÃ¥r ind af høringssvar, sagde formanden Leif Lahn Jensen indledningsvis.
Mads Nikolajsen erklærede sig tilfreds med, at materialet var »dejligt fri for scenarier, der lukker skoler i landdistrikterne«.
– Det er set med SF’s øjne vigtigt, at vi understøtter bosætningen i landomrÃ¥derne. Nærheden til en skole i de omrÃ¥der er selve forudsætningen for, at man kan fastholde det gode liv her, sagde SF’eren.
Der er i materialet nævnt helt op til 9 forskellige scenarier, hvoraf kun 1 af dem er så vidtgående, at en folkeskole tømmes helt og aldeles for folkeskole-tilbud. Og det er Søndre Skole i Grenaa, der her er tale om.
Venstre-manden Lars Østergaard syntes dog, at det var alt for tidligt at diskutere skolelukninger. Han sagde, at man fortsat manglede en diskussion om, hvad der ligger i begrebet skolekvalitet. Eller rettere sagt, hvordan man vægter begreber som klassekvotienter, undervisningsmidler, nærhed og faglighed i forhold til hinanden.
Socialdemokraten Pia Bjerregaard havde noteret sig, at der er for mange skoler med overbygninger set i forhold til et generelt faldende elevtal, og at det måske på den baggrund ville være fornuftigt, at lave nogle rene overbygningsskoler, mens de øvrige skoler blot skal være fødeskoler med elever fra 0.-6. klasse. Politikerne erkendte dog, at elevprognoserne er lidt usikre og at et stigende pres på kommunens daginstitutioner måske nok peger i en anden og mere positiv retning.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023