Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vægtere søges til Ebeltoft

Turistforeningen for Ebeltoft og Mols Syddjurs-kommune står og mangler fornyelse af vægter-lauget med mindst to af de for byen og dens gæster så vigtige vægtere.

Så skulle du være i besiddelse af en røst, der kan overdøve, - om ikke Fregattens kanoner, så dog en stor lytterskare på det gamle torv midt i Ebeltoft! - eller sagt på en anden måde, ønsker du at oplade din røst for rigtig mange glade mennesker! - så er dette lige noget for dig.
Turistforeningen for Ebeltoft og Mols Syddjurs-kommune, kan tilbyde en gæstfri by, med masser af turister. Udover vægtergangen vil der komme en del forskelligartede arrangementer.
Handelsstandsforeningen og Turistforeningen i Ebeltoft vil være behjælpelig med beboelse og hvis interessen eller behovet er for et arbejde, kan dette også løses.
De oprindelige vægtere i den gamle købstad havde til opgave at holde ro og orden samt vogte på ildløs og at passe gadelamperne, - en opgave som i dag er overgået til andre myndigheder.
I 1953 blev der på privat initiativ af skibsredder og hotelejer Ole Larsen indført en tradition med vægtersang i byens gamle gader, og allerede året efter blev organiseringen af turistvægtersangen overtaget af Turistforeningen. Vægtersangerne kom hovedsagelig fra studerende med sangstemmerne i orden.
I dag findes et Vægterlaug i Ebeltoft, men det er stadig Turistforeningen, der står for organiseringen og vægtergangen er i dag synonymt med Ebeltoft, sammen med de store »nye« turistattraktioner som Fregatten og ikke mindst Glasmuseet.
Interesserede er meget velkomne til at kontakte Ebeltoft Turistbureau, S. A. Jensensvej 3, 8400 Ebeltoft. Telefon: 86341400. E-mail: ebeltoft@destinationdjursland.dk.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam