Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Skovens Dag med rødvin på heden

Omkring 125 børn og voksne var med, da Grenaa Naturskole/Naturcenter Norddjurs inviterede til morgenkaffe, indvielse, lege, skovtur med rødvin, grill og fernisering ved Solhytten i Grenaa søndag den 13. maj. Varm morgenkaffe og rundstykker stod klar til de morgenfriske.


Børn og forældre kunne lege på den nye naturlegeplads nær Solhytten, mens skovfoged Ole Dahlerup Christensen var skovfører på et par timers tur, hvor man blandt andet kunne blive klogere på, hvordan træerne har det i maj.
Ole Dahlerup Christensen fortalte bl. a., at en bille vil angribe grantræerne i løbet af sommeren, så skovfogedens hold skal holde et ekstra vågent øje med, hvordan skoven udvikler sig i de kommende uger.
I mens omkring 60 gæster var med rundt i skov og på hede, tryllede pludselig et par dunke drikkevarer sig frem bag grene og kviste. Ved nærmere eftersyn viste dunkene sig at indeholde rødvin, så deltagerne kunne nyde et godt glas siddende midt i solen på heden.
I mellemtiden havde naturskolens folk tændt op i grillen, så den medbragte frokost var nem at klare. Dagen sluttede med ferniseringen af Ketty Steffensen's vægmaleri i Solhytten, der har fået en ansigtsløftning i løbet af vinteren. Malerinden havde sørget for at tage træer og dyr fra skoven med ind i spisesalen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam