Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lisbeth de Linde-udstilling i Den Gamle Smedie ved Rugård Gods

Kunstmaleren Lisbeth de Linde udstiller i Den Gamle Smedie ved Rugård Gods fra søndag den 20. maj til medio august.


Lisbeth de Linde er født i 1955, og har siden 1979 arbejdet som pædagog. Efter mange års overvejelse begyndte hun på Århus Kunstskole, hvor hun blev færdig i sommeren 1996. Lisbeth de Linde arbejder udelukkende med akrylfarver på lærred og masonit og fortæller, at det er vigtigt for hende, at den enkelte beskuer har sin helt personlige oplevelse af billederne. Det er hendes forfængelige håb, at der over tid dukker hidtil usete vinkler op, der kan modvirke det statiske ved et færdigt billede. Motiverne i billederne, hvad enten det er fabeldyr, eventyr-væsener eller mere jordnære skikkelser, nærmest springer ud af et abstrakt udgangspunkt undervejs i processen. Hun har udstillet et utal af steder - og blandt andre i samarbejde med kunstneren Monica Ritterband og fotografen Sisse Jarner. Hun har de sidste 3 år været tilknyttet Galleri Clifford, Daugård.
Lisbeth de Linde bor og arbejder i »Havhuset« på Rugårdsvej ved Ebeltoft, så hun må siges at være på hjemmebane med denne udstilling, der i hverdagene er åben fra kl. 11.00 til 13.30 (søndag fra 12.00-16.00). Hun kan endvidere kontaktes for åbninger derudover på tlf. 86 10 22 05.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam