– Ã…ben jeres hjem for en ung tysker, der ønsker at kende vores danske kultur - og fÃ¥ samtidig en lærerig international oplevelse i Jeres eget hjem.
SÃ¥ledes lyder en opfordring lige nu fra udvekslings-organisationen Dansk ICYE.
Greta skal arbejde som volontør på Kattegatcentret i Grenaa under hendes ophold i Danmark. Hun vil gå på sprogskole, lære dansk og vil hurtigt få sit eget liv med venner og fritidsinteresser. Dog er værtsfamilien en meget vigtig del af og kilde til forståelsen for, hvordan det er at være dansker.
Greta er netop færdig med gymnasiet og overvejer at læse biologi i fremtiden. Hun er en aktiv pige, der spiller badminton og laver yoga i fritiden. Hun spiller guitar og har ellers været aktiv med aktiviteter i ungdomsklub, børnepasning og fritidsjob. Greta taler udmærket engelsk foruden hendes modersmål tysk.
Dansk ICYE inviterer både unge og ældre, med eller uden børn, til at være værtsfamilie. Man behøver ikke kunne tale fremmedsprog. Den vigtigste forudsætning er, at man har lyst til en spændende oplevelse og kan tilbyde kost, logi og hjerterum i minimum 3 måneder. Man skal ikke lave sin tilværelse om, men kunne stille en ekstra seng til rådighed og have mod på at møde en anden kultur og give tilbage af den danske. Ligeledes vil fuldtidsarbejde og en aktiv fritid ikke være en forhindring for at være værtsfamilie, da Greta selv vil være optaget af hendes egne aktiviteter.
Greta ankommer i september og skal være her i 6 mdr., men den enkelte værtsfamilie behøver ikke værte hende hele perioden. Ring til Dansk ICYE på 8618 0715, hvis værtsskabet skulle have interesse.
Programmet finansieres af EU med det formål, at de europæiske folk øger det gensidige kendskab til hinandens sprog og kulturer. Opholdet organiseres af Dansk ICYE, som er en non-profit organisation, der arbejder for interkulturel forståelse gennem ungdomsudveksling. Organisationen sørger for det rent administrative og praktiske under opholdet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof