VUC Djursland stiller atter op til årets tilløbsstykke i Grenaa Open by Night på fredag den 1. juni. Og der er rødvin til alle, der tilmelder sig et eller flere fag.
 Til årets Open by Night i Grenaa kan interesserede få en snak med VUC's forstander, Lars Østergaard, om de mange kursustilbud.
|
Igennem hele livet er der mulighed for at lære nyt og sommetider kan det være en stor hjælp at få opfrisket eller suppleret kompetencerne. Hos VUC Djursland er der mange forskellige kursustilbud, og det forsømmer skolen ikke at fortælle om, når muligheden byder sig. Igen i år har skolen valgt at være repræsenteret med en bod, når det årligt tilbagevendende tilløbsstykke, Open by Night, hvor butikkerne i Grenaa Centrum har længe åbent, samtidig med, at der sker masser af ting rundt omkring i gaderne.
– I Ã¥r har VUC, som noget helt nyt valgt at give en god flaske rødvin til alle, der tilmelder sig og betaler for et eller flere fag pÃ¥ denne aften. Her kan interesserede fÃ¥ en snak med enten VUC's forstander Lars Østergaard eller en studievejleder og fÃ¥ nærmere informationer om de forskellige kursus- og uddannelsestilbud ved vores bod pÃ¥ torvet lige foran kirken, fortæller studievejleder Jesper Kjærgaard og fortsætter:
VUC er et tilbud til alle over 18 år, der gerne vil være dygtigere, og som selv vil bestemme hvordan, hvornår og hvor hurtigt, det skal gå. Der kan sammensættes en skræddersyet studieplan, som passer til den enkelte med enten et enkelt fag eller flere på skemaet. Vore fagtilbud spænder vidt, lige fra en hel HF-eksamen, der giver adgang til videregående uddannelser, over en 9. og 10. klasse, ordblindeundervisning, læse-, stave- og skriveundervisning, elementær regne- og matematikundervisning til en lang række meget forskellige enkeltfag som drama, italiensk, religion, film og tv (mediefag), digitale billeder og billedredigering. Og vi har også fag for personer, der ønsker at opnå dansk statsborgerskab. I år er temaet for årets arrangement »Galla«, hvor alle de implicerede skal være i deres fineste tøj. Derfor har vi valgt at lave en royal quiz med fem spørgsmål, hvor der er præmier som gavekort til fag, vin eller en t-shirt, slutter Jesper Kjærgaard, som håber at se mange til Open by Night-arrangementet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof