Fredag den 1. juni er der Danmarkspremiere på den nye danske spillefilm »Cecilie«. Der er tale om en psykologisk thriller, og Grenaa Kino er blandt de biografer, der kan præsentere den som en Danmarkspremiere-film.
 Grenaa Kino har fredag den 1. juni Danmarkspremiere på den psykologiske thriller »Cecilie«, der er Sonja Richter i hovedrollen som kvinden Cecilie - en ung kvinde med en uhyggelig fortid.
|
Den 33-årige Cecilie (Sonja Richter) ser og hører ting, som ingen andre oplever. Steder der pludselig forandrer udseende og mennesker, som ikke er der. Da hun en nat oplever en voldtægt, der ikke efterlader sig nogen spor, indlægges hun på psykiatrisk afdeling af sin mand Mads (Claus Riis Østergaard). Her kommer hun i behandling hos psykiateren Per (Anders W. Berthelsen), og med hans hjælp opdager Cecilie en skræmmende sammenhæng mellem sin tilstand og et brutalt mord, som skete for over 30 år siden.
Sammen med Cecilie opsøger han en mand som påstår, at han kan hjælpe hende med at få kontakt med det uforklarlige. Han bringer Cecilie i en farlig sindstilstand, hvor hun står ansigt til ansigt med sin egen fortid: Hun er midt i et rædselsmareridt, som hun ikke har nogen mulighed for at have oplevet tidligere! Langsomt åbenbares en sammenhæng mellem Cecilies skræmmende oplevelser og en række tragiske mord begået for længe siden. Kun Cecilie har nøglen til én gang for alle at finde gerningsmanden til de bestialske overfald og drab.
Det bliver en kamp mellem indre dæmoner og stærke jordiske kræfter, en kamp om liv og død.
»Cecilie« er en psykologisk thriller, skrevet af det succesfulde makkerpar Rasmus Heisterberg og Nikolaj Arcel, der bl.a. blev kendt for det politiske drama »Kongekabale«.
De har sammen skabt thrilleren om Cecilie, en ung kvinde med en uhyggelig fortid.
Filmen er instrueret af Hans Fabian Wullenweber, som også stod bare den roste danske actionfilm »Klatretøsen« (2000). Med »Cecilie« er det første gang, at han prøver livtag med thrillergenren.
Kilde: Grenaa Bladet
sof