Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Herregårdshave ved Gl. Estrup haves

Gammel Estrups smukke, nyrestaurerede herregårdshave har længe været en velbevaret hemmelighed. Det skal der laves om på, nu hvor Gammel Estrup den 20. maj åbnede udstillingen »Herregårdshaver før og nu«.
Sommeren igennem står de imponerende staudebede i Gammel Estrups have i fuldt flor og fra parterrehavens græsplæner er der en vidunderlig udsigt til herregårdens røde mure, høje tårne og de to hvidkalkede orangerier fra 1700-årene.



Store krukker med skærmliljer står i sommermånederne langs havegangene ned mod Orangerierne.
– Det er dette smukke sceneri, vi synes, at mange flere skal opdage, fortæller museums- inspektør Berit Guldmann Hornstrup.
For at friste museets besøgende til en længere tur i haven åbnes i maj hele to udstillinger om herregårdshaver i Gammel Estrups orangerier. Overskriften for de to udstillinger er »Herregårdshaver før og nu«. Den ene udstilling skuer tilbage i tiden, og fortæller om barok- og renæssancehaver i Europa og Danmark generelt, og om historien bag Gammel Estrups »nye« barokhave, mens den anden udstilling peger fremad, og omhandler den nært forestående renovering af ni herregårdshaver rundt om i Danmark, deriblandt også Clausholm ved Randers. Det er fonden Realdania som står bag det store projekt, og fonden har iværksat kampagnen »Herregårdshaver« for at gøre opmærksom på, at der i dag ikke er mange bevaringsværdige historiske haver med intakte arkitektoniske, kunstneriske og kulturhistoriske værdier i Danmark, og at deres fremtidige overlevelse er truet. I de ni haver skal der vises metoder for fremtidig sikring af herregårdshaver både i kulturhistorisk, arkitektonisk og teknisk forstand.
Ved renoveringen af Gammel Estrups have i 2003 blev det prioriteret at bibeholde den oprindelige haveinddeling fra 1803, med hovedakse gennem parterrehaven, springvandet i runddelen, orangerierne og aksens videreførelse med en allé ud i det åbne landskab. De små rum i haven gør den perfekt at gå på opdagelse i, og da der er mulighed for både at se den velfriserede barokhave og gå længere ud i de mere utæmmede enge, er der noget for enhver havesmag.
– Og hos os mÃ¥ man altsÃ¥ gerne betræde plænerne og lege tagfat mellem træerne, understreger Berit Guldmann Hornstrup.
Haven er ikke til pynt, og man er velkommen til at henlægge årets familieudflugt med tilhørende picnickurv til barokhavens græs. Museets besøgende kan også efterligne den engelske tradition, hvor man søndagseftermiddage kan se englænderne stile mod den lokale herregårdshave med en god bog under armen, eller man kan underholde sig med de kroketspil og stylter, som findes ved orangerierne. Vil man underholdes i haven i løbet af sommeren, byder museet bl.a. på det traditionsrige 1700-talsmarked, en mindre blomsterudstilling i borggården, Holberg-komedien »Henrik og Pernille« og picnic anno 1910 i Barokhaven.

En gammel, men ny have

– PÃ¥ Gammel Estrup har vi valgt at give haven ekstra opmærksomhed i Ã¥r, fordi der i mange henseender ofte er fokus pÃ¥ de danske herregÃ¥rdes hovedbygninger, mens kulturlandskabet og de ressourcekrævende haver i nogen grad bliver overset, beretter Berit Guldmann Hornstrup.
Herregårdshaverne, som knytter bygningskernen sammen med det omgivende landskab, er i disse år et særdeles sårbart element. Rigtig mange herregårdshaver bliver nemlig nedlagt på grund af det ressourcekrævende arbejde med den løbende pasning og pleje. Bede, buskadser og figurgrupper nedlægges til fordel for store græsarealer eller granplantager, der er lettere og billigere at vedligeholde eller - endnu bedre - måske ligefrem kan bidrage til godsets økonomiske drift med en indtægt fra salg. Realdanias projekt med en omfattende renovering af hele ni herregårdshaver bliver derfor utrolig spændende at følge.
– Vi er glade for, at vi allerede for fire Ã¥r siden valgte at renovere Gammel Estrups have og dermed styrke formidlingen af et samlet herregÃ¥rdsmiljø. Det betyder, at vi nu har mulighed for at vise en smuk og blomstrende herregÃ¥rdshave frem; en have hvor alle er meget velkomne, slutter Berit Guldmann Hornstrup.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam