19 studerende på Grenaa Gymnasiums Internationale uddannelseslinie -IB - fik overrakt deres huer onsdag d. 23. maj, og kunne efterfølgende kalde sig studenter.
Onsdag eftermiddag - umiddelbart efter de internationale studenters sidste eksamen - var Grenaa Gymnasium vært ved en festlig reception. Gymnasiet har som nævnt i år 19 IB-elever, som bliver studenter. Onsdag i sidste uge fik studenterne overrakt deres huer, hvis bånd bærer alverdens
flag som symbol på det internationale snit over uddannelsen. Det engelske sprog er gennemgående for alle fag på uddannelse, så al undervisning og elev-respons foregår på engelsk.
Eleverne har haft seks fag igennem to år. De har skullet bestå to eller tre skriftlige eksamensopgaver i hvert fag - det vil sige 12-15 skriftlige prøver pr. elev, hvilket er foregået gennem de
sidste tre uger. Den mundtlige eksamen i alle sprogfagene er afviklet tidligere, ligesom elever med faget billedkunst og design har haft eksamen i form af at arrangere og kommentere en udstilling af egne værker.
Eksamensbesvarelserne er sendt til ekstern bedømmelse af censorer rundt i hele verden, hvilket sikrer en ensartet bedømmelse, uanset hvor i verden man tager sin internationale studentereksamen. Det samlede eksamensresultat for IB’erne kan man sÃ¥ledes først fÃ¥ nys om i starten af juli.
Kilde: Grenaa Bladet
sof