2. pinsedag den 28. maj - i forlængelse af formiddagens højmesse - holdtes der fernisering af ny udsmykning til Hvilsager Præstegårds konfirmandstue. Kunstneren Hans Clausen, Skørring, har malet fire store malerier i en samlet udsmykning, som nu pryder præstegårdens samlingslokale for at inspirere og stemme til eftertanke.
Hvilsager og Lime menighedsråd restaurerede for nogle år siden den gamle forpagterbolig ved præstegården. Det blev til nye og dejlige lokaler, som danner rammer omkring alt det, der i dag foregår i sognet af konfirmation- forberedelse, dåbs- og konfirmand- forældreaftener, studiekredse, menighedsrådsmøder og sognemøder.
Menighedsråd og præst var enige om, at samlingslokalet ikke bare skulle indrettes som skolelokale. Det var et ønske, at væggene kunne udsmykkes på en måde, så det blev et bidrag til det, der i løbet af året foregår i rummet. Det lykkedes i den sammenhæng at få kunstneren Hans Clausen, Skørring, til at gå ind i opgaven, der er blevet løst til stor glæde for menighedsrådet. Hans Clausen siger selv om udsmykningen:
– Udsmykningen til Hvilsager PræstegÃ¥rd hedder »Hvilken Vej«. Den bestÃ¥r af fire 134 x 180 cm store malerier pÃ¥ lærred. Hvert billede viser en figur, hvis adgang til en vej er besværliggjort i billede 1: bevoksning, 2: kløfter og skrænter, 3: mure, bygningsklodser og trapper, og i billede 4: vand, damp, røg og skyer. Menneskefiguren, der gÃ¥r igen i alle fire billeder, er en »anonym« mand. Inspirationen til denne mand stammer fra en figur, som danner toppen af en ben-ske, skÃ¥ret af en kunstdrejer og paraplymager i Ribe i slutningen af 18-hundredetallet. Figuren fremstÃ¥r i en nærmest ikonagtig enkelhed, som skulle gøre det lettere at opfatte den som et identifikationsobjekt, fortæller Hans Clausen.
Inspirationsstederne til billedernes landskaber har bl. a. været hhv. klinterne på sydspidsen af Helgenæs, Rosenholmskoven, landsbyerne på øen Thera i Kykladerne. Hvert billede har sit eget farveunivers og sin egen farveklang.
Billederne er malet med et vist drev i penselføringen, som er synlig og har bevaret den åbenhed, der skal give betragteren mulighed for »male videre med øjnene«.
Kilde: Grenaa Bladet
sof