|
Derudover kan hospitalet melde om øget aktivitet inden for bl.a. dagkirurgi, i ambulatoriet og på røntgenområdet.
– PÃ¥ en række omrÃ¥der er det lykkedes for os at opnÃ¥ højere aktivitet i Grenaa, end det blev forudsat i forbindelse med fusionen mellem de daværende centralsygehuse i Randers og Grenaa i 2004, konstaterer hospitalsdirektør Gert Sørensen.
Som eksempel nævner direktøren, at den dagkirurgiske klinik udførte 4.230 operative indgreb i 2006, hvilket er mere end de 3.000 indgreb, som det daværende Århus Amt oprindeligt estimerede i forbindelse med fusionen mellem de daværende centralsygehuse i Randers og Grenaa.
Regionshospitalet Grenaas dagkirurgiske klinik tilbyder en bred vifte af behandlinger indenfor organkirurgi, ortopædkirurgi og gynækologi, som f.eks. brokoperationer, håndkirurgi og åreknudekirurgi, men det stigende antal patienter betyder stigende ventetid. Det bemærkelsesværdige i den forbindelse er, at patienttilfredsheden er steget i samme tidsrum - fra 94% til 96%.
Flere CT-scanninger
Regionshospitalet Grenaa kan også melde om stigende aktivitet på røntgenområdet. Hospitalet udfører således 50% flere CT-scanninger end det »gamle« centralsygehus, og ifølge hospitalsdirektør Gert Sørensen er det traditionelle røntgenområde et af de steder, Regionshospitalet Grenaa har udviklingspotentiale.
– Det er oplagt at øge røntgenkapaciteten i Grenaa, hvor vi i forvejen har god erfaring med at uddanne vores sygeplejersker til behandlersygeplejersker, der, som nogle af de eneste i landet, ogsÃ¥ er uddannede røntgensygeplejersker. Desuden kan vi se, at folk gerne kører til Grenaa for at komme udenom ventelisterne, fortæller Gert Sørensen, der nævner, at hospitalet for eksempel har røntgenundersøgt patienter fra Herning-omrÃ¥det.
En »rollemodel«
Regionshospitalet Grenaa tiltrækker sig også opmærksomhed i kraft af den sundheds- og patientskole, der er på stedet. Skolen, der er et modelprojekt, tilbyder patienterne livsstils- og sygdomsspecifik undervisning samt kurserne »lær-at-leve-med-kronisk-sygdom«, der er opsigtsvækkende i den forstand, at det både er sundhedsfagligt personale men også patienter, der selv har en kronisk sygdom, som underviser.
I den sundhedsaftale, som netop er indgået mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune, er det besluttet at fortsætte samarbejdet om skolen og udvide skolens tilbud til flere kroniske patientgrupper.
Regionshospitalet Grenaa råder over 18.000 kvadratmeter, hvoraf hospitalet selv anvender de 6.000 kvadratmeter. Hidtil er det gået lidt trægt med udlejningen af de øvrige lokaler, men i øjeblikket noterer hospitalet stigende interesse og er i forhandling med flere mulige lejere.
Åbent-hus-arrangementet finder sted lørdag 2. juni fra kl. 11.00-15.00. Borgere, samarbejdspartnere, personale og andre, der har lyst til at kigge indenfor, er velkomne. En række af hospitalets afdelinger viser sig frem, der vil være forskellige aktiviteter, og det vil også være muligt at stille spørgsmål til hospitalsledelsen og hospitalets øvrige fagpersonale.
Indgang sker ved hospitalets nye hovedindgang, indgang B, på Sygehusvej i Grenaa.
Ny akutplan skal i høring
Administrationen i Region Midtjylland fremlagde den 23. maj forslag til den fremtidige akutplan i Region Midtjylland. Forslaget indebærer, at Regionshospitalet Grenaa - hvis politikerne i regionsrådet følger administrationens forslag til en ny akutplan - skal reducere åbningstiden i den nu døgnåbne skadefunktion fra mandage til fredage i tidsrummet 8.00-16.00. Desuden er der lagt op til, at den døgndækkende lægebil på Djursland skifter navn til akutbil, som primært bemandes med sygeplejerske eller sekundært læge. I dag er bilen bemandet med en læge. Region Midtjylland sender forslaget om akutplanen til høring i perioden 20. juni til 14. september, og rådet forventes at træffe den endelige beslutning vedrørende akutplanen på et møde 24. oktober. |