Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grundloven hitter!

Alle nye danske statsborgere og alle unge, der netop er fyldt 18 år, får en kommenteret udgave af Grundloven tilsendt fra Folketinget. Og blandt modtagerne er der ingen tvivl: Grundloven er et hit.

Det viser en undersøgelse, som A.C. Nielsen har foretaget for Folketinget. Folketinget har bedt analysebureauet A.C. Nielsen undersøge, hvordan unge danskere og nye statsborgere oplever det, at de får tilsendt Det Danske Riges Grundlov. Konklusionen er klar: modtagerne er meget positive overfor initiativet og finder det både relevant og bekræftende at modtage Grundloven.
Signe Hjorth Jensen på 18 år modtog Grundloven i august få dage efter sin fødselsdag. Hendes holdning er meget parallel til undersøgelsens resultater.
– Jeg blev faktisk ret stolt og beæret over at modtage den. Det var ligesom en bekræftelse af, at jeg har fÃ¥et valgret og skal til at tage stilling til samfundet. Alle os, der modtager Grundloven, skal jo være med til at skabe Danmarks fremtid nu, siger hun.

Debatskabende

Initiativet om at sende Grundloven ud til alle unge og nye danske statsborgere er sat i gang med det formål, at modtagerne vil tage grundloven til sig og tage individuel stilling til den.
– Det er vores ønske, at Grundloven vil skabe debat og blive diskuteret blandt unge og nye danske statsborgere. Grundloven er grundstammen i vores demokrati. Den beskriver rettigheder og pligter, og den sikrer, at der er plads til os alle, siger Folketingets formand Chr. Mejdahl.
Undersøgelsen af, hvordan unge og nye danske statsborgere opfatter modtagelsen af Grundloven, er sat i gang for at finde ud af, hvorvidt initiativet fungerer efter hensigten. Og undersøgelsens konklusioner viser klart, at de som har læst grundloven, er meget positive overfor initiativet. Ikke mindst de nye danske statsborgere. Efter deres mening giver Grundloven en bedre forståelse og interesse for demokrati og folkestyre i Danmark.
95% af modtagerne, der husker at have modtaget Grundloven, har valgt at gemme bogen.
Undersøgelsen er baseret på 581 telefoninterviews med unge, som har modtaget bogen med posten på deres 18 års fødselsdag samt nye danske statsborgere.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam