Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Venstre og Dansk Folkeparti har et bud på et høringssvar vedr. Hevring-lejren

Venstre og Dansk Folkeparti i Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse har udarbejdet et forslag til et kommunalt høringssvar i Hevringlejren-sagen. Det lyder således:

»Kommunalbestyrelsen medvirker gerne til at fremme en anden anvendelse af det attraktive område i og omkring Hevringlejren, hvilket bliver muligt, hvis de militære aktiviteter i området som planlagt ophører. Kommunalbestyrelsen udtrykker forståelse for de ønsker, der er fremsat af beboere i området, om fremover at undgå gener som følge af Forsvarets aktiviteter.
Det anerkendes imidlertid, at samfundet har behov for optimale øvelsesfaciliteter til landets specialstyrker. Derfor vil Norddjurs Kommune ikke modsætte sig, at de beskrevne aktiviteter placeres i Hevringlejren, hvis Folketinget finder, at den er bedst egnet til formålet.

Såfremt det er tilfældet, anmodes om følgende:
Forsvaret pålægges at begrænse generne for områdets beboere og turister i det omfang, det kan ske samtidig med, at formålet med øvelserne tilgodeses. Sådanne hensyn bør tages allerede ved etablering af de planlagte nye faciliteter og til stadighed i tiden derefter.
Med baggrund i, at Forsvaret efter det oplyste påregner kun at udnytte en begrænset del af de ansøgte tilladelser til aktiviteter, bør Folketinget indskrænke tilladelserne i forhold til det ansøgte, fordi det vil skabe mindre uvished for beboere i området.

Der etableres et forum for dialog mellem Forsvaret, Norddjurs Kommune og evt. lokale beboerforeninger«.
Således slutter forslaget til høringssvaret, der dog først kan blive ophøjet til et officielt høringssvar, hvis yderligere 3 - eller flere - byrådsmedlemmer også kan tilslutte sig ordlyden. Venstre og Dansk Folkeparti udgør nemlig sammen et mindretal på 11 mandater i kommunalbestyrelsen. Det magiske flertals-skæringspunkt er 14 mandater, idet der er 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam