Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Der blev rappet om kap nedad Grenåen!

Det årlige Rap om Kap i Grenaa - hvor 1.500 gule plastic-ænder - »ræser« nedad Grenåen fra Chr. Winthervej med retning mod Andedammen - blev afviklet i lørdags. Det foregik i et overskyet vejr med regntunge skyer, men ikke desto mindre holdt det tørvejr hele vejen igennem.


Dog afholdt det truende vejr dog nok en del fra at møde op. Velbesøgt var arrangementet dog ikke desto mindre. Og publikum kunne notere sig et godt ræs, idet »ænderne« nåede målstregen (billedet) ved Andedammen på blot 20 minutter. Vinder af 1. præmien - et rejsegavekort på 6.000 kroner fra Århus Charter - blev ejeren af andebevis nr. 1.037. Næsthurtigste and bar nummeret 983, og ejeren af dette andebevis er dermed blevet et Stena Line-gavekort til en værdi af 4.000 kroner rigere. Nr. 3 i mål blev and nr. 1.018, hvis ejer har vundet et gavekort på 2.000 kr. til Sea West Strandhoteller.
I alt er der 73 præmier til andebevis-ejerne. Se vinder-numrene i næste udgave af Grenaa Bladet.
Det var Scleroseforeningens lokalforening for Nord- og Syddjurs kommuner, der stod bag arrangementet, og igen i år var der udsolgt af andebeviser, hvilket er ensbetydende med en god skilling til lokalforeningens arbejde.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam