Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Afskedsreception for Hannah Jensen

Dagplejen i Norddjurs Kommune holder afskedsreception den 14. juni kl. 17.30-21.00, for dagplejepædagog Hannah Jensen. Efter 31 år ansættelse, som dagplejepædagog har Hannah bestemt sig for at gå på efterløn.

Hannah har altid værnet om medarbejderne, følt en stor forpligtelse over for dem, og draget omsorg for deres ve og vel. At kalde Hannah engageret i dagplejen vil være en underdrivelse, det ligger nemlig Hannah meget på sinde, at dagplejerne har haft det godt - ikke mindst med overgangen til Norddjurs Kommune, har det betydet meget for Hannah, at hun været en del af opstarten for at være der for »sine« dagplejere.
Hannah er indbegrebet af dagplejen i gamle Rougsø Kommune, og kommunen har været mere end godt tjent med deres leder. Gennem mange år var Hannah souschef i dagplejen. Da Elsebeth Paysen gik på efterløn var det naturligt, at Hannah blev leder af dagplejen. Denne opgave har Hannah til fulde bestridt!
Hannah Jensen er varm, glad og empatisk, altid med et smil på læben, og man kan være fuldstændig sikker på, at fra Hannah får man et ærligt svar, mening eller tilkendegivelse. Hannah besidder en ægthed og ærlighed som er de færreste mennesker beskåret.
Hannah er et aktivt og engageret menneske, der altid er i fuld vigør. Enten handler det om båden, sommerhuset, børn, børnebørn, velgørenheds foreninger, folkeoplysningen, skiferie, familien, hyggeaftner eller Jazz og meget meget andet. Hannah har en kontaktflade i lokalsamfundet, som hun nu får endnu mere tid til at dyrke.
Det vil det glæde dagplejen i Norddjurs at se børn og forældre, nuværende og tidligere dagplejere, samt kollegaer til Hannah og ikke mindst Hannahs familie og venner til: Afskedsreception torsdag den 14. juni kl. 17.30-21.00 på Glesborg Rådhus.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam